AaB kritiserer folkene bag A1 Gaming League Season 11.

AaB kritiserer turneringsarrangør - spiller sig alligevel i kvartfinalen

Søndag spillede AaB sig i kvartfinalen ved A1 Gaming League Season 11, men forinden rettede de skarp kritik mod arrangøren bag turneringen.

AaB er et af tre danske hold, der deltager i slutspillet i onlineturneringen A1 Gaming League Season 11. De to andre er ECSTATIC og MASONIC.

Turneringens slutspil blev sat i gang lørdag, den 14. februar, og søndag var det AaBs tur, da de skulle op imod russiske Sangal. Her gjorde danskerne sig positivt bemærket, men de vakte endnu mere opmærksomhed på X inden kampens start.

I et opslag, som danskerne lagde op på X søndag morgen, rettede AaB nemlig heftig kritik mod arrangørerne bag A1 Gaming League. Den skarpe udmelding kom blot få timer før startskuddet på deres ottendedelsfinale mod Sangal.

Kritikken, som AaB retter mod turneringsarrangøren, handler om brud på egen regelbog, fjernelse af anti-cheat-krav midt i turneringen og en ifølge AaB inkonsekvent håndhævelse af stand-in-reglerne - forhold, som samlet set ifølge AaB sår tvivl om turneringens integritet.

Trods den heftige kritik valgte AaB at stille op og spille kampen som planlagt. Og mens ledelsen lod ordene tale på X inden kampen, lod spillerne deres evner tale på serveren under kampen.

AaB vandt kampen med 13-7 og 13-10 på henholdsvis Overpass og Nuke. Danskerne havde selv valgt opgørets første map, Overpass. Maze blev kampens bedste spiller, og holdet spillede endda med Viggo som stand-in i stedet for sSen.

Sangal
0 - 2
AaB
Alle maps
Sangal K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danil 'danistzz' Roslyakov 41 - 32 +9 98.5 72.1% 1.28
Luca 'pr1metapz' Voigt 32 - 32 +0 84.7 72.1% 1.24
Timur 'clax' Sabirov 29 - 25 +4 68.9 72.1% 1.16
Selman 'R4DYX' Ozan 25 - 30 -5 66.7 67.4% 0.70
Robert 'Patsi' Isyanov 20 - 33 -13 50.8 62.8% 0.63
AaB K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Mikkel 'Maze' Sparvath 41 - 27 +14 94.8 81.4% 1.60
Danmark Sander 'qx' Thomas 28 - 28 +0 69.9 69.8% 1.27
Danmark Tobias 'bekker' Bekker 28 - 27 +1 64.0 74.4% 1.04
Danmark Mikkel 'n1Xen' Borlund 26 - 34 -8 69.7 67.4% 0.89
Danmark Viktor 'Viggo' Simonsen 29 - 32 -3 73.6 62.8% 0.89

Med sejren er AaB klar til turneringens kvartfinaler, hvor de møder enten russiske BET-M eller franske GenOne. Kampen mellem BET-M og GenOne afvikles søndag den 22. februar.

Udover AaB er bulgarske Acend, polske Oramond og russiske Nemiga også klar til kvartfinalerne. Acend og Oramond spillede sig videre lørdag i turneringens to første ottendedelsfinaler, mens Nemiga søndag fik tildelt en sejr over Eternal Fire, som valgte ikke at stille til start.

Først lørdag den 21. februar skal ECSTATIC og MASONIC i aktion. De dyster mod hinanden i, hvad der bliver de to mandskabers fjerde opgør på blot ti dage.

Mere information om A1 Gaming League Season 11 findes her, mens AaBs kritiske opslag rettet mod A1 Gaming League kan læses herunder.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.