
Tricked falder i IEM-kvalifikations første runde
Tricked taber åbningskampen i den lukkede kvalifikation til IEM Atlanta.
Danskerne må se sig slået med 2-1 af det ukrainske Inner Circle-mandskab i første spillerunde, hvorfor de nu er havnet i lowerbracket.
Åbningskampen blev skudt i gang på Anubis, hvor Tricked måtte undvære holdkaptajnen IceBerg og i stedet fik hjælp af Mol011. Trods en hæderlig indsats fra Mol011, der præsterede holdets bedste rating på Anubis, så tabte Tricked altså deres mapvalg med 8-13.
IceBerg tilsluttede sig Tricked på seriens andet map, Ancient. Her kom Inner Circle foran med 9-5 efter at have vundet begge pistolrunder. Danskerne formåede dog at kæmpe sig tilbage i kampen på T-siden og udløse overtid for siden at tage sejren 19-17.
Opgøret krævede derfor et tredje map, der blev endnu en tæt omgang. Særligt salazar brillerede med hele 24 kills, men i sidste ende var det ikke nok til at sikre sejren, da ukrainerne lukkede kampen 13-10.
Tricked forvises dermed til kvalifikationens lowerbracket, hvor de senere på aftenen skal op imod JWs svenske EYEBALLERS.
Vinderen mellem de to skal onsdag op imod ENCE. Skulle det lykkes Tricked at slå både EYEBALLERS og ENCE, så skal de altså vinde yderligere fire kampe i lowerbracket for at snuppe én af de to pladser videre til IEM Atlanta.
Du kan følge opgøret med Tricked og EYEBALLERS herunder fra klokken 21:00*.
Kampen er blevet rykket fra klokken 20:00 til 21:00.

























