
Egelund holder fokus i nuet: "Stillingen er ligegyldig"
XI Esport fik ikke den bedste start på POWER Ligaen Sæson 31, da de for tre uger siden tabte deres åbningskamp med 10-13 og 10-13 til MASONIC.
Mandag klokken 17:00 venter en ny vigtig kamp for XI, når de møder SERA Esport i et opgør, der sendes direkte på streamen. Opgøret er en fire vigtige 0-1-kampe i POWER Ligaen, der spilles mandag.
Forud for mødet mellem XI og SERA har vi talt med XI-spilleren Egelund om den skuffende start, forventningerne til kampen mod SERA og holdets position i CEPTER 1. Division.
Vi føler vi spiller en tæt kamp mod MASONIC, hvor vi egentlig føler vi er godt med på begge maps, men hvor de trækker fra i slutningen af begge maps. Hvis vi havde haft de sidste procenter, så føler jeg lige så godt vi kunne have vundet den kamp.
Så på trods af at vi selvfølgelig har høje forventninger til os selv, så var det jo ikke på papiret ikke en kamp vi var favoritter i. Så vi fik hurtigt lagt fokus på næste kamp, fortæller Egelund.
Det er nu tid til den vigtige kamp mod SERA, hvor begge hold står med en 0-1-score efter første runde. Taber man her, er man tæt på at ryge ud af ligaen. Det giver naturligvis et ekstra pres, men Egelund ser det mere som en mental udfordring end en byrde.
Det giver selvfølgelig lidt ekstra pres, da vi gerne vil spille med om top 8, og det er lidt svært hvis man går 0-2. Men på den anden side så er stillingen ligegyldig, om det er 1-0 eller 0-1, så er vi bare nødt til at fokusere på modstanderen og forsøge at vinde.
Når det gælder taktikken mod SERA, er Egelund forberedt på en udfordrende kamp mod et hold, der spiller en lidt uforudsigelig og varieret form for CS. Han understreger samtidig, at kendskabet mellem spillere på begge hold vil spille en stor rolle.
Vi forventer at det bliver en scrappy kamp, hvor SERA vil spille noget uforudsigelig CS. Det er nogle spillere vi har spillet mod mange gange, og der er også nogle som kender hinanden indbyrdes, så vi ved hvilken type CS vi kommer til at møde.
De har en masse dygtige individuelle spillere, men de er måske ikke så sammenspillet som hold. Så vi forventer at der bliver kæmpet for hver runde. Så det er vigtigt at vi bare spiller vores eget spil, og ikke lader dem styre tempoet.
Ingen planer om udskiftninger
Ud over POWER Ligaen deltager XI i denne sæson også i CEPTER 1. Division, hvor holdet i skrivende stund topper tabellen med 21 point - tre mere end de to nærmeste konkurrenter.
Egelund glæder sig over det hidtidige forløb og forventer at fortsætte med samme momentum efter transferpausen.
Vi havde regnet med at spille med i toppen sammen med Vendetta, og så hvem ellers der viste sig at være med i toppen. Det er dog lidt overraskende at den største konkurrent har været Fortress, så cadeau til dem.
Vi har haft én dårlig uge hvor vi tabte to kampe, som vi er lidt skuffet over, men ellers er det gået som vi havde håbet. Så forhåbentlig mere af det efter transfer, så vi kan komme med i slutspillet.
XI Esport har holdt fast i den samme trup i snart et halvt år, og vinterpausen har ikke ført til nogen udskiftninger, fortæller Egelund, som heller ikke forventer ændringer i den kommende transferperiode.
Så vidt jeg ved, var der ingen interesse for nogle af os i vinterpausen. Og nej - vi har ingen planer om at skifte her midt i transfer-vinduet.
Mandagens kamp mellem XI og SERA bliver en vigtig kamp for begge hold, som begge jagter en vigtig sejr for at holde drømmen om top 8 og LAN-finalerne i live.
Kampen starter klokken 17:00 og kan følges direkte på Dust2.dk's stream.
Følg med her:
XI mod SERA kan følges direkte på streamen herunder.






















