
Polsk-fransk hold søger nyt tag over hovedet
I marts sidste år blev holdet MINLATE gendannet med den erfarne franskmand amanek i spidsen. Holdet kørte dog ikke længe med de samme fem spillere, som var med til at gendanne holdet.
Allerede den følgende sommer skiftede de hele holdet ud med undtagelse af amanek, som var den eneste, der fortsatte. Han fik følgeskab af landsmanden SBT samt tre polske spillere.
Siden da har holdet deltaget i en række online- og LAN-turneringer med blandede resultater. Det har indbragt dem en placering som nummer 86 på Valves rangliste i skrivende stund.
Holdets bedste resultater kom ved det britiske LAN epic46 sidste efterår, hvor de blev nummer to, samt en tredjeplads ved Betclic Clash Mistrzostwa Polski 2025 i december.
Selvom holdet har haft svingende resultater, giver de ikke op og fortsætter rejsen. Torsdag meldte de i et opslag på X, at de søger en ny organisation, der kan huse dem.
MINLATE består af:
-
amanek -
SBT -
ex1st -
POLO -
sk1tt -
kRYSTAL (Coach)
Uanset om det bliver som MINLATE eller under et nyt navn, står de blandt andet til at deltage ved LAN-turneringen Parken Challenger Championship 1 i København, fra den 22. til 24. februar.




















