
Semifinaledag i Kraków - to storkampe venter
Der er kun fire hold tilbage i den prestigefyldte turnering IEM Kraków 2026, som tidligere var kendt som IEM Katowice. Lørdag skal de to finalister findes.
Jagten på trofæet med de store ører spidser med andre ord til, når semifinalerne afvikles lørdag eftermiddag og aften i Tauron Arena i Kraków. Og lørdagens to kampe er i den grad hver en semifinale værdig.
Det er nemlig to storkampe, der venter både publikum i Tauron Arena og seerne derhjemme. Først mødes russiske Spirit og brasilianske FURIA, og senere følger kampen mellem Vitality og MOUZ.
Spirit spillede sig direkte videre til semifinalerne ved at vinde gruppe A, mens FURIA fredag sikrede sig en semifinalebillet med en sejr over tyrkiske Aurora. Kampen mellem Spirit og FURIA starter klokken 15:45.
Fra klokken 19:00 går den anden og sidste semifinale i gang mellem Vitality og MOUZ. Vitality kvalificerede sig direkte til semifinalerne som vinder af gruppe B, mens MOUZ fredag besejrede G2 i den sene kvartfinale.
Her er et overblik over lørdagens semifinaler ved IEM Kraków 2026:
Begge semifinaler spilles som bedst-af-tre (BO3, red.), mens søndagens finale er bedst-af-fem (BO5, red.). Det er desuden første gang i 2026, at Spirit møder FURIA, og at Vitality tørner sammen med MOUZ.
Sidst Spirit og FURIA mødtes, var ved BLAST Open London 2025 i slutningen af august sidste år. Dengang vandt FURIA samlet 2-0. Siden da har Spirit udskiftet chopper og zweih med de tilbagevendte magixx og zont1x.
Det seneste møde mellem Vitality og MOUZ fandt sted ved IEM Chengdu 2025 i begyndelsen af november sidste år. Vitality vandt det opgør samlet 2-1, efter at de fire dage tidligere - ved samme turnering - havde tabt 1-2 samlet til sycrones tropper.
Følg med her:
Begge semifinaler kan følges direkte på streamen herunder.






































