
Tid til de første 1-0-kampe - tre hold rykker tættere på slutspillet
Alvoren begynder at indfinde sig i POWER Ligaen Sæson 31, hvor de 16 deltagende hold efter de indledende kampe er blevet fordelt i top og bund af tabellen.
Næste skridt er afviklingen af fire 1-0- og fire 0-1-kampe, og vi lægger ud med de fire 1-0-opgør fra den sjove ende af tabellen. De skulle alle være spillet mandag, men én kamp er blevet rykket til tirsdag.
Det drejer sig om mødet mellem AaB og struggletony, som i stedet spilles tirsdag den 3. februar klokken 18:00. Opgøret var ellers programsat til mandag klokken 17:00, men på det tidspunkt spilles nu kun ECSTATIC mod WAZABI.
Fra klokken 20:00 afvikles de to øvrige kampe som planlagt. Her dyster Tricked imod MASONIC, mens Sashi samtidig tager imod sketch.
Vinderne af de fire 1-0-kampe tager et stort skridt mod slutspillet. Med en samlet stilling på 2-0 vil de nemlig kun mangle én sejr for at sikre sig en plads i slutspillet, mens taberne falder tilbage til 1-1 i swiss-stillingen.
Mandagens kampe i POWER Ligaen Sæson 31:
ECSTATIC og WAZABI får altså æren af at åbne ballet i den første af i alt fire 1-0-kampe. Her er ECSTATIC klare favoritter mod WAZABI, som udover deltagelsen i POWER Ligaen til daglig spiller i CEPTER-divisionerne, hvor de aktuelt topper CEPTER 2. Division A.
WAZABI har dog allerede overrasket. Ikke blot ved at kvalificere sig til POWER Ligaen, men også ved at slå Vendetta Gaming fra CEPTER 1. Division i deres første kamp i ligaen. Mandag venter der dem dog på papiret en endnu sværere opgave mod en af ligaens store favoritter.
Når opgøret mellem ECSTATIC og WAZABI er afviklet, står den på Sashi mod mixholdet sketch samt Tricked mod MASONIC. Her indtager både Sashi og Tricked favoritrollen, selvom især Tricked kan se frem til en vanskelig opgave mod et formstærkt MASONIC-mandskab.
Følg med her:
Aftenens sendeprogram:
-
17:00:
ECSTATIC vs.
WAZABI -
20:00:
Tricked vs.
MASONIC

















