
TeSeS taber til brandvarme tyrkere
Danskerholdet Falcons, med den danske spiller TeSeS og holdets danske træner zonic, spillede fredag eftermiddag deres første kamp ved IEM Kraków 2026.
TeSeS, zonic og resten af Falcons-mandskabet skulle i deres første kamp i Kraków op imod tyrkiske Aurora. Falcons var svage forhåndsfavoritter, men formåede ikke at leve op til favoritrollen.
Aurora viste sig nemlig at være det bedste hold på dagen. Tyrkerne lagde stærkt ud med en 13-7-sejr på deres eget map, Anubis. Senere tog de også sejren på det tredje og afgørende map, Inferno, og dermed også kampen.
Inden opgøret skulle ud på et tredje og afgørende map, skulle Falcons' mapvalg, Mirage, dog først overstås. Her fik Falcons udlignet serien til 1-1 med en 13-10-sejr.
Til sidst satte Aurora tingene på plads med en 13-8-sejr på Inferno. Både på Inferno og på Mirage forinden var stillingen helt lige ved pausen med 6-6.
NiKo, m0NESY og den tilbagevendte kyousuke, som missede slutspillet ved BLAST Bounty, trak læsset for Falcons, men det var ikke nok mod Aurora, hvor XANTARES, woxic og ikke mindst holdets nye mand, soulfly, var flyvende.
Falcons må nu en tur i lowerbracket i gruppe B, hvor de mandag møder br0s hold, NRG. Aurora fortsætter til gengæld i upperbracket, hvor de mandag skal op imod MOUZ.























