lux ser ud til at være fortid hos Legacy.

Medie: Brasiliansk hold bænker deres kaptajn

Ifølge Dust2.com.br planlægger Legacy at skille sig af med deres IGL før PGL Cluj-Napoca - dog uden at have en afløser klar.

Legacy var en af de helt store positive overraskelser i løbet af kalenderåret 2025. I slutningen af året og i starten af 2026 har de dog ikke rigtig formået at følge op på de gode takter fra foråret, sommeren og efteråret.

Ved majoren i Austin sidste sommer var holdet en af de helt store overraskelser, og de toppede året med en første- og en andenplads ved henholdsvis CS Asia Championships 2025 og PGL Masters Bucharest 2025 i oktober sidste år.

Under årets sidste major i Budapest kunne de dog slet ikke leve op til de stærke resultater, de ellers havde leveret i 2025. Her røg de ud allerede i første stadie. Det samme var tilfældet ved det igangværende IEM Kraków 2026, hvor de røg ud af play-in-stadiet - ligeledes turneringens første stadie - endda på en delt sidsteplads.

Den skuffende afslutning på 2025 samt den svage start på det nye år ser nu ud til at få konsekvenser for holdet. Ifølge Dust2.com.br har Legacy nemlig i sinde at bænke deres 23-årige holdkaptajn, lux.

Ifølge det brasilianske medie skal bænkningen ske allerede inden PGL Cluj-Napoca 2026, men uden at Legacy har en afløser klar. Derfor forventes det, at holdet ifølge Dust2.dks brasilianske søsterside stiller op med deres nye træner, RiVAS, i stedet for lux.

Hvis Dust2.com.brs oplysninger holder stik, kommer Legacy til at bestå af:

  • Brasilien dumau

  • Brasilien latto

  • Brasilien saadzin

  • Brasilien n1ssim

  • Brasilien RiVAS (Coach)
    --

  • Brasilien lux (Bænket)

lux har været en del af Legacy i lidt over et år. Han kom til fra paiN i begyndelsen af sidste år sammen med n1ssim, der skiftede fra Sharks. De to afløste b4rtiN og NEKIZ.

Tidligere i karrieren har lux blandt andet også spillet for DETONA, Cruzeiro og Fluxo.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.