HooXi svarer på spørgsmål efter Astralis' nederlag til Spirit i IEM Kraków 2026.

HooXi om revanche mod PARIVISION: "Vi fik smæk af dem online (...) vi har lært en del siden da"

HooXi har frisk kampdata at kigge på før elimineringsopgøret mod PARIVISION i Kraków.

Det blev ikke til nogen sejr over Spirit, selvom der var mange gode takter fra Astralis.

Nu kan de se frem til et revancheopgør mod PARIVISION i en elimineringskamp i IEM Kraków, og det er ikke nogen sjov fornøjelse.

For i et interview med HooXi lavet på vegne af Dust2.dk af Victor Porto fra vores søsterside fortalte den danske holdkaptajn, at han faktisk ser PARIVISION som bedre end Spirit på nuværende tidspunkt.

Interviewet kan læses herunder eller ses på video i bunden af artiklen.

I vidste, det ville blive svært mod Spirit. Hvorfor tror du, kampen endte, som den gjorde?

På Dust2 laver vi bare nogle små fejl, som man ikke kan lave mod så godt et hold, som nok gør, at vi ikke får lukket den. De fleste af dem er mine egne, så der er ikke så meget at sige til det.

Astralis tabte til NRG på Inferno, men slog efterfølgende GamerLegion stort på mappet. Det vidner om, at holdet er i udvikling med deres to nye spillere.

Jeg tror bare, at vi forstod nogle af de fejl, vi lavede mod NRG, og hvad der fungerer for os, og hvad der ikke gør. Så rettede vi lidt til, og så tror jeg også bare, at deres spillestil passer lidt bedre til os end de andre.

jabbi og phzy var blandt de bedste spillere i første stadie. Særligt jabbi har set stærk ud. Hvordan har hans roller og impact ændret sig på holdet?

Jeg tror bare, at han er mere komfortabel i den måde, jeg spiller på og min stil. Jeg kender ham og ved, hvad han er god til, så jeg prøver bare, at sætte ham op til det så godt som muligt.

Astralis møder nu PARIVISION i en elimineringskamp i Kraków. Det er samtidig et revancheopgør fra BLAST Bounty, hvor Jame og kompagni vandt stort over danskerne. PARIVISION endte med at vinde hele turneringen.

Vi fik smæk af dem online, så der er jo en masse at kigge på i forhold til det. Jeg tror, vi har lært en del siden da, og nu er det selvfølgelig også anderledes på LAN. Vi bliver i hvert fald nødt til at steppe op i forhold til mængden af fejl, for lige nu føler jeg, at de er et bedre hold end spirit. Så vi må se.

Hvad skal I gøre anderledes end i jeres nederlag til dem i BLAST Bounty?

Der er mange ting. Jeg har ikke lyst til at røbe særlig mange af dem, men der er noget i forhold til ikke at lade dem spille deres spil i hvert fald.

Astralis spiller mod PARIVISION søndag klokken 19:00.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.