
s1mple ekspederer danskerduo ud - Astralis møder Tauson
Den første af de fire afgørende lowerbracket-kampe i første stadie ved IEM Kraków 2026, hvor en sejr giver adgang til andet stadie, er afgjort.
Her tørnede danskerholdet NIP - med danskerduoen Snappi og sjuush - sammen med s1mple og electroNics hold, BC.Game. Opgøret endte med en samlet 2-0-sejr til BC.Game, som dermed er klar til andet stadie ved IEM Kraków, mens Snappi og sjuushs NIP til gengæld er ude af turneringen.
Mødet mellem BC.Game og NIP startede på BC.Games mapvalg, Dust2. Her sikrede NIP sig en smal pauseføring på 7-5, men efter pausen kunne de slet ikke følge med. BC.Game dominerede efter sidebyttet og kørte NIP over med en stærk CT-side, hvor de vandt mappet 13-7 efter otte vundne runder i træk.
Tæt var det også før pausen på det efterfølgende map, Nuke, som NIP havde valgt. Her stod det helt lige, 6-6, inden holdene skiftede side. Efter pausen gik det dog ligesom på Dust2. BC.Game dominerede igen - dog denne gang på T-siden - og kørte sikkert sejren hjem med 13-9.
De to danskere hos NIP, Snappi og sjuush, havde begge en sløj dag på kontoret. Det kan man til gengæld ikke sige om s1mple og electroNic. De to BC.Game-stjerner var kampens bedste spillere med en rating på henholdsvis 1,42 og 1,36.
BC.Game følger dermed PARIVISION, 3DMAX, G2 og NRG videre til andet stadie, mens NIP tager flyveren hjem fra Kraków sammen med B8, Passion UA, Legacy og HEROIC.
Apropos s1mple, electroNic og resten af BC.Game-mandskabet, så udgav de tirsdag en vlog fra deres bootcamp frem mod IEM Kraków.
Videoen er tilgængelig på BC.Games YouTube-kanal, men kan også ses lige her:
Astralis møder Tauson
Med både Astralis mod NRG og BC.Game mod NIP overstået er der nu blot tre kampe tilbage i første stadie ved IEM Kraków 2026.
En af de tre kampe er opgøret mellem Astralis og Tausons GamerLegion. Kampen skydes, hvis alt går efter planen, i gang klokken 19:00.
Ligesom det var tilfældet med BC.Game mod NIP, er opgøret mellem Astralis og GamerLegion også en ren "vind-eller-forsvind"-kamp.
Følg med her:
Astralis mod GamerLegion kan følges direkte på streamen herunder.






























