Maze blev for nylig kaptajn for AaB.

Prestige og AaB tilmelder sig svensk LAN-turnering

Dermed er der fire danske mandskaber på plads i Malmö-turneringen.

Flere danske mandskaber kommer til at skulle tage turen forbi Malmö fra den 16. til 17. januar, da AaB og Prestige slutter sig til Sashi og Tricked ved PLAYR Masters.

Den svenske turnering, som har 68.000 kroner og en masse VRS-point på højkant, tæller i alt 24 hold, hvoraf 10 af dem i skrivende stund er på plads.

Nogle mandskaber har siden sidst valgt at trække sig fra turneringen, da Team Nemesis og BIG alligevel ikke tager turen til Sverige.

BC.Game lurer

Tilmeldingen til turneringen lukker den 9. januar. I skrivende stund har kun ét andet hold skrevet sig på deltagerlisten.

s1mple og resten af BC.Game har nemlig ifølge et overblik over deltagerne tilmeldt sig turneringen, men mangler at betale for at deltagelsen fast.

Deltagerlisten ved PLAYR Masters indtil videre:

  • Danmark Tricked

  • Danmark Sashi

  • Danmark Prestige

  • Danmark AaB

  • Sverige Johnny Speeds

  • Australien SemperFi

  • aimclub

  • INFINITE

  • NIP

  • HEROIC Academy

Tilmelding sker via hjemmesiden her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.