
Sidste chance for at tilmelde sig første kvalifikation
Så er der ikke længe til, før den 31. udgave af POWER Ligaen bliver skudt i gang - og det er med en helt ny udgave af både ligaen og divisionerne.
POWER Ligaen og divisionerne er som bekendt blevet delt op, så POWER Ligaen og CEPTER Divisionerne fremover fungerer som to separate turneringer. Opdelingen træder i kraft fra sæson 31, som skydes i gang søndag.
Til sæson 31 får POWER Ligaen et helt nyt format, der blandt andet inkluderer fire åbne kvalifikationer. Den første kvalifikation spilles søndag den 4. januar.
Tilmeldingen til den første kvalifikation til POWER Ligaen Sæson 31 åbnede allerede om aftenen den 15. december. Siden da har i alt 16 hold tilmeldt sig kvalifikationen, hvor fire hold spiller sig videre til hovedturneringen.
De første kampe i den første kvalifikation skydes i gang søndag formiddag klokken 10:00. Tilmeldingen er fortsat åben - helt frem til klokken 09:30 søndag morgen.
Her er de 16 hold, som indtil videre har tilmeldt sig den første kvalifikation til POWER Ligaen Sæson 31:
-
ECSTATIC -
MASONIC -
XI Esport -
Vendetta Gaming -
HyperioN -
WAZABI -
Invicta -
GoodHands -
Zenith -
Fortress -
eSpuma -
Avanti NXT -
Evo Novo -
O Grande Canhão Academia -
Gator Gaming Alpha -
peacocks
ECSTATIC stiller dermed op med deres "nye" hold, hvor nicoodoz og Buzz har erstattet acoR og sirah. Derudover er sidste sæsons nummer to og fire i POWER Ligaen, MASONIC og XI Esport, også blandt deltagerne.
På deltagerlisten finder man desuden det tidligere AaB Eclipse-hold, anført af PihL, som nu stiller op under navnet GoodHans. Samtidig har Viggo, stesso, Tubsy og to andre spillere slået pjalterne sammen under navnet Zenith.
Tilmeldingen er stadig åben
Som nævnt er POWER Ligaen og CEPTER Divisionerne to separate og adskilte turneringer. De 16 tilmeldte hold er således udelukkende med i den første kvalifikation til POWER Ligaen Sæson 31.
Det har altså intet med CEPTER Divisionerne at gøre. CEPTER Divisionerne er nu en turnering for sig og afvikles i det velkendte ligaformat fra tidligere sæsoner af POWER Ligaen og divisionerne.
Mens tilmeldingen til CEPTER Divisionerne lukkede fredag den 2. december, er det - som tidligere nævnt - stadig muligt at tilmelde sig den første kvalifikation til POWER Ligaen.
Man kan tilmelde sig den første kvalifikation til POWER Ligaen via siden her - hvor man ligeledes kan finde de vigtigste datoer for POWER Ligaens sæson 31.













