
Kasakhisk major-vinder bekræfter MIBR-afgang
I slutningen af august og begyndelsen af september gik MIBR internationalt med tilgangen af den russiske AWP'er kl1m og den tidligere major-vinder, Qikert.
Inspireret af FURIAs succes efter tilføjelserne af lettiske YEKINDAR og Qikerts kasakhiske landsmand, molodoy, forsøgte MIBR at gentage kunststykket. Det er dog langt fra lykkedes.
I stedet har holdet primært leveret skuffende resultater siden skiftet til et internationalt hold, og nu har MIBR valgt at tage konsekvensen.
Først sagde de natten til onsdag farvel til deres nu tidligere træner, jnt. Kort efter kunne Dust2.dks brasilianske søsterside, Dust2.com.br, rapportere, at Qikert også var på vej væk fra holdet.
Den melding har nu vist sig at holde stik. Torsdag bekræftede Qikert selv i et opslag på X, at han forlader MIBR. Samtidig gjorde han det klart, at han er klar til nye udfordringer - og til at vende tilbage til rollen som in-game leader.
I første omgang returnerer Qikert til bænken hos PARIVISION, mens han sonderer markedet efter en ny arbejdsgiver. MIBR skal til gengæld nu på jagt efter en ny femte mand til at fuldende holdkortet.
MIBR består nu af:
-
exit -
brnz4n -
insani -
kl1m
-- -
saffee (Bænket)
Qikert nåede lidt over tre måneder i MIBR-trøjen, og trods de overvejende skuffende resultater - især i løbet af oktober og november - formåede Qikert og MIBR alligevel at vinde to turneringer: FERJEE RUSH 2025 og Circuit X South America Season 1.

















