
Frøslev forlader Prestige - går trænervejen
Frøslev er ikke længere en del af Prestige.
Det har han og den danske organisation afsløret tirsdag eftermiddag på X, da den nu tidligere ingame leader i stedet vil prøver kræfter af som træner.
Og det bliver ikke i Prestige, da han er åben for tilbud.
Frøslev har om nogen en masse erfaring med sig i bagagen, da han startede sin spillende karriere helt tilbage i 2016 under Wizards og senere Fragsters.
Derudover skriver den erfarne 28-årige, at han vil kombinere sine taktiske egenskaber med psykologi, som han studerer.
I løbet af sin næsten ti år lange karriere har Frøslev blandt andet repræsenteret AGF og Sashi som rifler. Det seneste stykke tid brugte han tiden på serveren som kaptajn.
Med denne nyhed er Prestige dermed nede på tre aktive spillere, da den danske organisation for nylig også sagde farvel til TorNEX efter et kort ophold på førsteholdet.
Prestige er nu:
-
Mizi -
Folke -
Few









