
sAw: "Vi spiller en god kamp men taber, og det er i sidste ende ikke godt nok
Dust2.dk i StarLadder Budapest Major 2025.
Det blev en tæt affære mellem fætrene huNter- og NiKo om kampen om at komme i majorslutspillet.
Til sidst lykkedes det zonics tropper at trække fra på Dust2, især takket være en imposerende m0NESY med sin AWP på CT-siden.
Vi mødte G2s coach, sAw i mixed zone efter kampen, og han var forståeligt nok en skuffet mand ovenpå den stressende kamp.
Det var selvfølgelig en kamp med meget pres, en stressende kamp, og især når det bliver så tæt omkring stillingen 10-10. Mod slutningen var der faktisk ikke så mange følelser på spil på den måde, det handlede mere om at fokusere på, hvad vi skulle gøre som hold.
Jeg tror også, at den sidste timeout blev brugt ved 10-8, men uanset hvad var der ikke så meget at gøre. Selvfølgelig bliver det mere og mere hektisk, og når de kommer tilbage i kampen mod slutningen, føles det ret dårligt, for at være helt ærlig. Overordnet set er det skuffende at være så tæt på og ryge ud.
I får en god start og vinder Ancient, hvilket måske overraskende nogle, og har på papiret en god chance for at vinde på Inferno, og så ender Dust2 med at blive helt tæt. Hvad var marginalerne, der gjorde, at Falcons endte med at vinde?
Først og fremmest kommer pistolrunderne til at skade én meget i en tæt kamp som den her, så det er én ting. Og derudover synes jeg bare, at de rammer nogle gode skud hist og her.
For eksempel på vores CT-side var der en runde, hvor kyousuke svinger ud fra lang mod car og får nogle kills der, og det ændrer jo hele runden fuldstændigt. Det er en situation, hvor en rifle svinger mod en AWP.
Og på vores T-side rammer de også nogle gode skud, og mod slutningen især straffer de os midt med m0NESY på AWP’en. Det er sådan nogle ting. Det er små detaljer, men sådan er CS.
I gik 2-0 og tabte så til FURIA, MongolZ og nu Falcons. I har vundet én stor turnering, men resten af sæsonen har I ligget lige under toppen. Føler du, at I er dér, hvor man kunne forvente med dette hold på nuværende tidspunkt?
Sejren i London var uventet. Det skete ret hurtigt. Men på den anden side ville jeg også forvente, at vi lå lidt højere og var mere konsistente, især nu hvor vi er røget ud lige før playoffs tre turneringer i træk, hvilket bare er skuffende.
Jeg synes egentlig, det var af forskellige årsager hver gang. For eksempel var vi i EPL helt drænet for energi, fordi vi havde FISSURE og London lige før. I Chengdu havde vi nogle uheldige ting som sygdom osv.
Og her... at gå 2-0 og så alligevel ikke komme igennem. Jeg synes, vi havde alle chancer, men det handler om at slå de hold, der ligger over én i alle de her turneringer, og det er noget, vi skal blive bedre til. Finde stabiliteten og finde topniveauet. Måske samtidig hæve bundniveauet.
Så overordnet havde jeg forventet, at vi var bedre på vores niveau og vores stabilitet. For nu har det været seks måneder, og målet var at være i topform til majoren. Den første dag med Bo1 var ret god, men de andre dage var der ting, der kunne forbedres. I dag spiller vi igen en god kamp men taber, og det er i sidste ende ikke godt nok.
G2 slutter StarLadder Budapest Major 2025 på en delt 9.-11. plads.


















