
Taberceremoni ved majoren kritiseres: "Jeg ville hellere være blevet skudt"
Ved den igangværende major i Budapest har StarLadder indført et nyt segment, når et hold bliver elimineret fra turneringen.
Når det er tilfældet, så skal hele holdet nemlig op til James Banks og blive interviewet, samtidigt med at de skal pille et billede af holdet ned fra en væg.
Det har M80 været offer for, efter at de blev elimineret på hård vis i det andet stadies afgørende 2-2-kamp mod Passion UA. Og det kritiserer en af spillerne i høj grad.
Det fortæller Lake i podcasten Talking Counter.
I podcasten sammen med SPUNJ og moses er den unge amerikaner nemlig ikke blev for at være kritisk, da han beskriver det som noget af det værste nogensinde.
Jeg ville hellere være blevet skudt. Jeg vil sige, at det er en af de værste ting, jeg nogensinde har set.
Er det fucking seriøst? Jeg er en konkurrenceperson og spiller med hele mit hjerte, uanset hvilket niveau vi spiller på, og så går jeg hen til en eller anden forbandet væg, tager holdet ned fra væggen og har en eller anden beskidt ceremoni?
Ikke for at fornærme Banks, men han stiller også spørgsmål som: ‘Ville du lave nogle ændringer?". Ingen spiller taber og svarer: "Åh nej, den her femmer kommer ingen fucking vegne."
Hårdt at se
Tidligere under majoren har der naturligvis også været en mindre debat og tanker om netop taberceremonien på de sociale medier.
Da GamerLegion fik slukket deres major-drømme ved det første stadie, var flere på X ude at skrive, at det var hårdt at se og at segmentet "stinker".
mithR, GeT_RiGhT, Devilwalk var blandt nogle af personerne, der kommentede på det.
















