Medie: ewjerkz ude i kulden hos NIP

NIP skifter ud i næste sæson, har portugisiske RTP Arena fået bekræftet. ewjerkz er ikke en del af planerne for 2026.

NIP havde tre chancer for at spille sig i top 16 i Budapest.

Først tabte de to gange i overtid til FaZe. Så tabte de to gange i overtid til PARIVISION, for til sidst at blive skudt ud af 3DMAX.

Om måden de missede avancement i 2. stadie af majoren har været med til influere beslutninger om holdkortets fremtid kan vi kun gisne om, men det ser i hvert fald ud til, at NIP ikke kommer til at stille med samme fem spillere i det nye år.

Tidligere i dag begyndte der at komme rygter online om, at NIP ville skifte portugisiske ewjerkz ud med ukrainske cairne.

Det blev kommenteret af den portugisiske spilleragent Gustavo 'neeve' Aroso, der skrev:

Det er lykkedes dem at fucke hele holdet uden at fjerne de to bots, der spiller med 0,2 rating under det forventede...

Fantastisk management :)

Og nu skriver det portugisiske medie RTP Arena, at de har fået den første del af rygtet bekræftet fra kilder tæt på processen. At ewjerkz ikke er en del af NIPs planer for 2026.

cairne har gjort ondt på danske spillere ved lokale LANs over det sidste halvandet år. Først hos TNL, der vandt Level Up LUND! 2025, og senere hos Inner Circle, der samlede det ukrainske hold op.

Hvis alle rygter og meldinger holder stik kan NIP være følgende i næste sæson:

  • Danmark Snappi

  • Danmark sjuush

  • xKacpersky

  • r1nkle

  • cairne

  • Sverige Xizt (Coach)
    --

  • ewjerkz (Bænket)

#1(Med 2 svar)
5. december 2025 kl. 15:38
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Det er også på tide cairne ryger videre til en større adresse. Dog lidt ærgerligt med ewjerkz. Både ham og arrozdoce, for den sags skyld. Det har ikke rigtig fungeret for dem siden SAW.

Det er en fortjent chance til cairne, hvis skiftet bliver en realitet. Og en forstærkning til NIP. Ligner i øvrigt, at kONOs cptkurtka023 (tidligere B8) skifter til Inner Circle i stedet for cairne. Han spiller i hvert fald allerede med dem.

Den næste der så ryger fra Inner Circle, er nok Dawy. Han er også en spændende spiller. Ham og cairne har været rigtig stærke, både i TNL og senere IC.
#3(Med 1 svar)
5. december 2025 kl. 18:14
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Nødvendig opgradering for NiP, som jeg også tænker gør at KRiMZ ånder lidt ud, han havde været en oplagt makker at hente for fnatic hvis de gerne ville fortsætte deres ukrainske eventyr.

Må indrømme at jeg er stor fan af den måde som NiP har brugt i år på at bygge op fra bunden af omkring Snappi og co.

Der er ingen tvivl om at de to portugiserer var den bedste løsning på at sammensætte et hold i starten af i år, men de har ikke været blege for at hive de nødvendige ændringer ind og de ligner på papiret et hold som bliver fast tier 1 inventar i 2026. Et forsigtigt skud fra hoften er at NiP ligger top 15 på VRS efter næste år første major.
#5(Med 0 svar)
5. december 2025 kl. 18:44
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Han ånder nok ikke helt ud, for jeg tænker stadig Dawy kunne være en mulighed for dem, hvis de vil have flere ukrainere. Han har også været på tale tidligere, men det var dog som afløser for CYPHER - da de hentede jackasmo ind.

Helt enig. Det er stærkt det de har bygget op. Igen stor ros til Snappi. Først ENCE, og nu med NIP. Og jeg tænker du er meget spot on med de forsigtige skud om at de er i top 15 efter næste års major.
#2(Med 2 svar)
5. december 2025 kl. 16:00
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
PS. Og så bør både arrozdoce og ewjerkz kraftigt overveje at skifte agent. Det var også arrozdoces agent, der lige var en tand for skarp i mundtøjet og skabe et stor postyr mellem ham og SAW. Nu er det så ewjerkz' agent, der er ude - og det hjælper ikke ligefrem spillerne for fremtiden.
#4(Med 1 svar)
5. december 2025 kl. 18:28
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
ewjerkz er hos ulti og ikke neeve, så vidt jeg lige forstår.
#6(Med 0 svar)
5. december 2025 kl. 18:45
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Det har du fuldstændig ret i. Han er hos ULTI Agency. Mærkeligt neeve så skal blande sig. Husker bare tydeligt da arrozdoces agent gik ud i pressen og kom med nogle besynderlige udmeldinger.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.