
Første dag ved ESL Impact ender med stor overraskelse
ESL impact League Season 8 Finals startede tidligere fredag ud med en mindre overraskelse, da NIP Impact besejrede Imperial Valkyries i åbningskampen.
Fredag aften skulle Valkyries-holdet derfor spille om overlevelse mod MIBR fe, der tidligere på dagen tabte deres åbningskamp til Atrix.
Og her fandt endnu en overraskelse sted.
Efter tre maps er Imperial Valkyries, som var en af favoritterne i turneringen, nemlig blevet elimineret af det brasilianske mandskab.
Imperial Valkyries fik ellers en god start på opgøret med en 13-5-sejr på Mirage, som blev svaret stærkt igen på af MIBR fe med en sejr på 13-8 på Inferno.
Det hele skulle derfor afgøres på Dust2, hvor holdene var meget lige i første halvleg, da MIBR fe blot tog en 7-5-føring ved pausen. Efter pausen vandt de dog seks runder i streg og dermed mappet med 13-5.
Med sejren er MIBR fe videre til gruppens afgørende kamp, hvor de skal forsøge at få revanche mod Atrix, mens Imperial Valkyries derimod er elimineret.






























