
NIP redder førstedagen med storsejr over kinesere
Så fik danskerduoen Snappi og sjuush også deres første sejr ved majoren i Budapest under bæltet.
Der var styr på sagerne for NIP på CT-siden af Train mod Lynn Vision, hvor de kunne gå til pause med en føring på 10-2.
Flere gange i løbet af første halvleg prøvede Lynn Vision at få bugt med NIPs danske IGL ved at bombardere ham med flashes, men hver gang hev Snappi mindst en med sig i døden.
Faktisk kørte det så godt for Snappi, at han endte kampen som serverens bedst ratede spiller med en ADR godt over de 100.
Da NIP også startede anden halvleg med at tage pistolen på T-siden for at bringe sig på map og match point i næste runde, så var der ikke så meget at komme efter, selvom Train er god for et stort comeback på CT-siden.
NIP redder dermed førstedagen og får lov til at spille endnu en Bo1 tirsdag, mens Lynn Vision skal spille elimineringsopgør allerede fra andendagen i majoren af.
Stillingen ved StarLadder Budapest Major - Stage 1:
2-0:
-
FlyQuest -
M80
1-0:
-
NRG -
Fluxo -
FaZe -
fnatic
1-1:
-
PARIVISION -
Legacy -
Imperial -
B8 -
RED Canids -
NIP
0-2
-
Rare Atom -
The Huns -
GamerLegion -
Lynn Vision




















