
M80 stryger forbi Jame og er tæt på avancement
M80 har fundet selvtilliden frem til denne major.
De spiller frygtløst, lige meget om det er mod B8 eller PARIVISION.
Og så hjalp det måske også, at begge kampe blev afgjort på Mirage.
Faktisk voldte B8 holdet en del flere problemer, end James PARIVISION endte med at gøre.
8 runder på T-siden blev fulgt op med tre styks på CT, og så var M80 allerede oppe 11-5 og snublende tæt på en ubesejret førstedag ved majoren.
PARIVISION begyndte at sætte runder ind på tavlen, men det var simpelthen for sent, og til sidst gjorde M80 det til 13-9.
Lake og Swisher viste, at USA stadig kan producere gode spillere, da de trak det tungeste af læsset på serveren, men det var i virkeligheden en holdindsats fra M80, der gav dem sejren.
Nu er de 2-0 og blot en enkelt Bo3-sejr fra at gå videre til næste stadie af majoren, mens PARIVISION skal spille endnu en Bo1-kamp i første stadie, før de fulde kampe banker på døren.
Stillingen ved StarLadder Budapest Major - Stage 1:
2-0:
-
FlyQuest -
M80
1-0:
-
NRG -
Fluxo -
FaZe -
fnatic
1-1:
-
PARIVISION -
Legacy -
Imperial -
B8 -
RED Canids
0-1:
-
Lynn Vision -
NIP
0-2
-
Rare Atom -
The Huns -
GamerLegion



















