sirah og nut er på listen over de største talenter i 2025. Foto: Petri Leppavuori

nut nut og NickyB rykker op på stor talentliste

HLTV har opdateret deres top-50-talenter for sæsonen, og her rykker to danskere op på listen.

Fire danskere er stadig at finde blandt de 50 bedste talenter ifølge HLTV.

HLTV har lavet en justering i deres "Prospect Report #1". Her er der kommet et nyt ansigt på listen, en ny nummer ét samt et fald for Chr1zN.

Danskeren falder fem pladser på listen, efter at OG missede majoren, og han selv endte på bænken. Derudover har HLTV interviewet den unge dansker i forbindelse med artiklen.

Kriterierne er opstillet således, at kun spillere under 21 år kan komme med på listen, og at de ikke må have spillet mere end et givent antal kampe i store turneringer, mod stærke modstandere eller i alt. Kriterierne lempes en smule for spillere under 18 år, som gerne må have spillet flere kampe.

Der er også blevet vægtet, at forskellige roller og regioner er repræsenteret. Dermed kan en IGL slippe afsted med en lavere rating end en AWP’er og stadig komme med på listen.

De danske spillere har fået følgende placeringer i den nye opdatering:

17. Danmark Chr1zN (-5)
23. Danmark sirah
32. Danmark nut nut (+2)
47. Danmark NickyB (+1)

I denne omgang har der ikke været de helt store spillerskift for de unge spillere. Dog har danske NickyB siden den første rapport skiftet fra Prestige til Tricked, mens gr1ks fra HEROIC er rykket til BIG. Derudover har Chr1zN mistet sin 12. plads og rykket ned på 17. pladsen grundet bænkeperioden i OG og den missede major.

Chr1zN har udtalt til HLTV, at han er stolt af at være en del af talentlisten og mener, at han fortjener pladsen, da han ser sig selv som et talent.

sirah forbliver på 23. pladsen.

Svenskeren Meinz er røget af listen, da han er blevet suspenderet for snyd af Akros. I stedet har nilo erstattet ham og går direkte ind på 14. pladsen. Da nilo ikke spillede i starten af sidste sæson, var han ikke med på den oprindelige liste.

I toppen har molodoy overtaget førstepladsen. Han overhaler kyousuke, da han nu har sikret sig to MVP-medaljer siden den første artikel, mens kyousuke forsøger at finde formen i Falcons.

Top 5 talenter:
1. molodoy (+1)
2. kyousuke (-1)
3. PR
4. makazze (+1)
5. jambo (-1)

Se den fulde liste hos HLTV HER

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.