Hvem skal spille om oprykning til POWER Ligaen?

Andenpladsen kommer med stor sandsynlighed til at stå mellem Sashi Academy og AaB Apex.

POWER Ligaens øverste division blev afgjort mandag aften, hvor Linx Legacy endte på en syvendeplads og derfor skal spille om overlevelse mod et hold fra AceZone 1. Division.

Imens Prestige Academy allerede har sikret sig førstepladsen og i den forbindelse direkte oprykning, er det fortsat meget åbent om andenpladsen.

Sashi Academy, AaB Apex og Gløderne har hver især tre kampe tilbage, hvor det inden dagens kampe ser ud til at være Sashi-mandskabet, der er størst favoritter med flest point.

Intet er dog afgjort, da Sashi Academy og AaB Apex endda støder sammen med hinanden, og hvis de andre opgør også tabes, kan AaB-holdet nå at stjæle pladsen.

Der skal derimod gå rigtig meget galt for Sashi Academy og AaB Apex, hvis det skal ende med at blive Gløderne, som tager andenpladsen. I så fald skal Sashi Academy tabe alle kampe, samtidigt med at Gløderne selv vinder tre kampe.

Derudover er der selvfølgelig også en masse på højkant nede i bunden af tabellen, da Nemesis Junior og GLHF skal forsøge at spille sig væk fra relegation.

Du kan selv tjekke de forskellige scenarier ved at bruge vores indbyggede simulator her.

Dust2tv viser følgende kampe tirsdag aften:

18:00 - Danmark Future Gaming vs. Danmark Sashi Academy
19:00 - Danmark Sashi Academy vs. Danmark AaB Apex
20:00 - Danmark Gløderne vs. Danmark Invicta
21:00 - Danmark AaB Apex vs. Danmark GLHF

Følg med her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.