Kicket før POWER Liga-debut - nu får ny Prestige-spiller endelig chancen

TorNEX fra Prestige Academy tager en af de ledige pladser på førsteholdet.

AceZone 1. Divisions højest ratede spiller får chancen i POWER Ligaen.

Det annoncerede Prestige på det sociale medie X lørdag eftermiddag.

Det kommer ikke som den største overraskelse, da holdet har to ledige pladser. Først blev NickyB solgt, og senere blev Mol011 sat på transfermarkedet.

Prestige hiver dermed en spiller fra akademiholdet op.

TorNEX får lov til at prøve kræfter med POWER Ligaen for første gang. Han var dog tæt på at få sin debut tidligere, da han oprindeligt skulle spille med Copenhagen Wolves Academy i 27. sæson, men forlod holdet efter fire dage.

Det skulle vise sig ikke at være første gang, at dette vil ske. Han spillede sidenhen sammen med Mol011 i HyperioN, hvor de sikrede sig en plads i POWER Ligaen, men begge spillere blev kicket, inden de skulle spille i ligaen.

Denne gang får TorNEX endelig chancen for at få sin debut med Prestige.

Prestige spiller i POWER Ligaen igen den 27. oktober.

Skulle Prestige hive TorNEX op på førsteholet vil holdet bestå af:

  • Danmark Folke

  • Danmark Frøslev

  • Danmark Mizi

  • Danmark TorNEX
    --

  • Danmark Mol011 (Transferlistet)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.