Sashi repræsenterede Danmark. Foto: Esport Danmark

Parken danner rammen om Danmarks esportlandshold

Nu skal de danske esportslandshold have base i Parken, når der skal trænes frem mod de store turneringer.

Det danske landshold i CS2 får hjemmebane i Parken.

Sådan lyder det i pressemeddelelsen fra Legendary Gaming Group og Esport Danmark.

Det sker på baggrund af et indgået partnerskab mellem de to organisationer.

Med partnerskabet tager Esport Danmark et skridt i retning af et mere ambitiøst projekt, der skal sikre, at Danmark fortsat er med, hvor det er sjovt i international esport.

Det skaber identitet, stabilitet og professionelle rammer, som matcher vores ambitioner om at spille med blandt verdens bedste. Vi ser ind i en rejse, hvor vi med basen i Parken får et stærkt fundament, som skal føre os helt frem på den internationale scene, når der kommer Verdensmesterskaber i 2026 og Esport OL i 2027. Det her er ikke bare en base – det er et signal om, at vi er klar til at repræsentere Danmark med stolthed, fortæller Jørgen H.K. Jepsen, direktør i Esport Danmark.

Parken vil blive brugt til træninger, bootcamps, kvalifikationskampe og mediedage ifølge pressemeddelelsen. Det gælder for de danske esportslandshold.

Tricked blev etableret under Legendary Gaming, som er et esportsinvesteringsselskab med flere kendisser i ejerkredsen. Tricked har allerede anvendt Parken som hjemmebane.

Den 1. april 2025 overtog Jørgen H.K. Jepsen rollen som ny direktør.

#1(Med 0 svar)
9. oktober 2025 kl. 17:47
TheKonkel
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Fedt ! Det gad jeg godt dække som fotograf, hvis man kan se værdi i det :D
#2(Med 0 svar)
9. oktober 2025 kl. 20:28
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Spændende holdene skal træne der fra.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.