
FAZE TRÆKKER SIG FRA G2-KAMP
FaZe har trukket sig fra kampen mod G2 i ESL Pro League Sæson 22 i Stockholm.
Ifølge HLTVs chefredaktør Striker skyldes det, at kun 2 ud af 5 spillere fra FaZes lineup er berettiget til at spille, grundet VRS-invitationsreglerne. Invitationerne blev sendt d. 7. juli, og FaZe har siden ændret for meget i truppen til at opfylde kravene.
Der er en situation under opsejling bag kulisserne omkring FaZes EPL-opstilling, som nu kun har 2/5 af den inviterede trup fra juli.
Hvis FaZe får rain fløjet til Stockholm vil de være en kerne - minimum 3 spillere - og må muligvis gerne spille fra søndag af, hvilket vil forklare hvorfor FaZe ikke har trukket sig fra hele turneringen, men kun G2-kampen.
Her er overblikket over invitationerne:
Inviteret til ESL Pro League d. 7 juli:
-
karrigan
-
rain
-
frozen
-
s1mple
-
EliGE
Ikke inviteret til ESL Pro League d. 7 juli:
-
jcobbb
-
broky
-
Twistzz
FaZe skulle have spillet mod G2 kl. 18 lørdag aften - i stedet vil kampen mellem FURIA og 3DMAX blive sendt på Twitch-streamen kl. 18:00.
Flere FaZe-spillere har reageret på beslutningen, herunder karrigan, som udtrykker frustration over situationen - og ikke kan gøre så meget andet end bare at grine.
FaZe er dermed nede i 0-1-gruppen, mens G2 automatisk er videre til 1-0-gruppen.
