
G2 henter Junyme
18-årige Junyme er kommet under vingerne i en stor organisation.
G2 har valgt at samle den unge dansker op til deres akademihold G2 Ares.
Siden Junyme forlod den britiske klub Viperio i starten af marts måned har han stillet sig til rådighed hos mange forskellige hold, når de stod og manglede en spiller. Det er blevet til kampe for Preasy, MASONIC, m1x, G2 Ares, ENERGYULTRA og CPH Wolves.
Og det har betalt sig, da netop G2 har set lyset i Junyme og hans færdigheder med AWP'en.
G2 Ares ligger i øjeblikket nummer 177 i verden på HLTVs verdensrangliste. Holdet har ikke vundet nok ranked kampe til at blive tildelt en plads i VRS-systemet.
Junyme tager over for russiske kl1m som AWP'er i G2 Ares. kl1m blev udlånt til MIBR i slutningen af august og har for få dage siden vundet FERJEE Rush 2025 med det brasilianske hold.
G2 Ares er:
-
Junyme
-
fNk
-
tAk
-
hitori
-
Nidoriaa
-
LETN1 (Coach)
