
wezx vil i slutspillet
Vendetta gør debut i POWER Ligaen mandag aften og deres åbningskamp er mod ingen ringere end de forsvarende mestre fra Prestige og derefter møder de et velkendt mandskab i XI.
Vendetta er det eneste hold, der ikke har spillet nogle kampe endnu og ifølge holdkaptajn wezx ser de frem til at komme i gang med sæsonen - selvom der følger nogle nerver med for de unge, når der konkurreres i POWER Ligaen:
Stemningen er rigtig god forud for vores første kampe i POWER Ligaen. Vi glæder os til at slå hul på sæsonen og forhåbentligt indfri vores målsætning som hold.
Ingen tvivl om, at når vi sidder på serveren, opstår der nervøsitet, som vi hurtigt skal have rystet af os, så vi kan finde roen og spille vores spil. Men vi glæder os til at komme i gang, og se hvor langt vi kan tage tingene.
Vendetta har tre kampe på to dage i denne uge og selvom de ikke har spillet nogle kampe i POWER Ligaen endnu, har den erfarne IGL wezx allerede en god tilgang om at tage det en kamp ad gangen:
Målsætningen i de tre første kampe vil være, at få point på kontoen og samtidigt nyde, at vi nu spiller med i det bedste selskab. Vi har en indstilling om, at alle hold i ligaen er gode og vi tager derfor en kamp ad gangen og forsøger at forberede os bedst muligt til hvert opgør.
Hvad forventer i af denne sæson, og hvad er målet?
Vi har en målsætning om at ramme playoff.
Dust2.dk sætter fokus på kampen mellem Vendetta og XI - hvilket er den sidste kamp mandag aften for Vendetta. wezx og co. slog dem begge gange de mødtes i sidste sæson, men forventer, at seerne får sig en god oplevelse - og en sejr til Vendetta:
Jeg forventer at seerne får en tæt kamp, som gerne skulle ende ud i vores favør. Vi er to hold, som kender en del til hinanden fra tidligere opgør, så vi håber på at kunne skabe en god kamp og oplevelse for dem, som kigger med derude.
Vendetta Gaming består af:
-
wezx
-
Laykinn
-
mAnGo
-
N4XX1$
-
m0vski-