
Spirit-scout afslører: zont1x er ikke til salg
Efter længere ventetid kunne Spirit mandag omsider annoncere, at Spirit ville erstatte tN1R med zont1x, der angiveligt selv havde anmodet om at blive bænket.
OverDrive, som nok er mest kendt for at være en insider på scenen, er faktisk også ansat som scout for Spirit, hvorfor russeren må antages at have indsigt på holdet.
Derfor må der være noget om sagen, når han i forbindelse med zont1x' bænkning afslører på X, at den 20-årige rifler ikke er til salg eller leder efter nyt hold lige foreløbigt.
zont1x henvendte sig til ledelsen efter majoren (i Austin, red.) og fortalte, at han manglede en pause på grund af personlige årsager. zont1x er ikke blevet sat på transfer og kommer ikke til at lede efter et nyt hold i den nærmeste fremtid. Jeg tror, at hvis holdet har brug for ham, vil han være i stand til at vende tilbage til holdkortet.
Ved netop majoren i Austin sluttede zont1x og resten af Spirit-mandskabet på en forholdsvis skuffende 5. til 8. plads efter exit til MOUZ i kvartfinalen.
tN1R får sin debut i Spirit-trøjen i starten af oktober, når det russiske mandskab stiller op til start ved ESL Pro League S22 i Stockholm, Sverige.
