DraculaN blev phzys (th.) sidste turnering for 9INE.

Wildcard kalder udlejet 9INE-spiller hjem

Det blev kun til omkring en måned for phzy i 9INE. Svenskeren er nu blevet kaldt tilbage til Wildcard fra sin lejeaftale.

På den sidste dag i juli sikrede danskerholdet 9INE sig en lejeaftale med den svenske AWP'er phzy, som blev udlejet til raalz og kraghens hold fra nordamerikanske Wildcard.

Det blev dog ikke til lang tid for phzy i 9INE-trøjen. Onsdag formiddag annoncerede 9INE nemlig, at Wildcard - stik imod 9INEs planer og forventninger - har hjemkaldt den 22-årige svensker.

I en officiel udmelding på X skriver 9INE, at de havde håbet at beholde phzy i længere tid, men på grund af omstændigheder uden for deres kontrol må de nu sende ham tilbage til Wildcard.

Ifølge 9INEs udmelding hjemkaldte Wildcard faktisk svenskeren allerede i begyndelsen af august, og parterne har siden forsøgt at finde en løsning - uden held.

phzy rejser tilbage til USA den 4. september, hvor han igen slutter sig til Wildcard. 9INE vil benytte stand-ins, indtil de har fundet en permanent afløser.

9INE består nu af:

  • Danmark raalz

  • Danmark kraghen

  • faveN

  • cej0t

  • Danmark BERRY (Coach)

Indtil videre er det kun 9INE, der har meldt ud om situationen. Wildcard har endnu ikke udsendt nogen officiel udmelding, der bekræfter phzys tilbagevenden.

Den russiske insider, Gromov, lagde i sidste uge et opslag på X og Telegram, hvor han skrev, at Wildcard har planer om at skifte Sonic ud med polske F1KU. Hvis der er hold i rygtet, har Wildcard - i henhold til VRS-reglerne - brug for enten phzy eller den bænkede susp.

#1(Med 7 svar)
3. september 2025 kl. 10:48
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
virker ikke som en org, man har lyst til at skrive kontrakt med som spiller
#2(Med 1 svar)
3. september 2025 kl. 12:20
tinzuldateN
Virker jo helt gak, hvis det ikke er for at bruge ham..
#3(Med 0 svar)
3. september 2025 kl. 13:32
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det er gak, selvom det er for at bruge ham.

Det handler ikke om, om det giver mening for wildcard lige nu og her for at bibeholde nogle VRS-point. Det handler om, at de gar bragt sig selv i flere situationer, hvor spillere ryger ind og ud og bliver "tvunget" til at spille, selvom de egentlig er kommet/sendt videre.
#4(Med 4 svar)
3. september 2025 kl. 14:58
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sashi
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Handler vel ligeså meget om at 9ine har lavet en dårlig leje aftale, hvis de bare kan hente ham tilbage fra dag til dag?

Det er jo fuldkommen absurd, at 9ine står i den her situation endnu. De har bare heller ikke sikret sig det rigtige papirarbejde.
#5(Med 1 svar)
3. september 2025 kl. 15:18
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det er vel meget normalt at man kan trække spilleren hjem? Hvorfor skulle Wildcard lave en låne aftale, hvor de ikke har muligheden for at hive spilleren hjem, hvis de tænker de får brug for ham igen, det er jo dem der sætter kravene.

Men det er jo ikke fra dag til dag, da de skriver " Wildcard recalled phzy in early August" og han så rejser i starten af September.
#6(Med 0 svar)
3. september 2025 kl. 15:22
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sashi
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Nej men i fodbold, der bliver spilleren jo automatisk låst for det kommende halve år, da spillerne ikke kan skifte mellem klubberne når sæsonen er startet.

Man burde jo lave en leje aftale der gik fra major til major, ellers kommer der jo aldrig noget stabilitet i en leje aftale.
#7(Med 1 svar)
3. september 2025 kl. 15:34
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Ja, der er jo nok noget sløjt papirarbejde, som man også kan klandre 9INE for, men det jeg påtaler er mere hvordan organisationen agerer overfor deres spillere, som jeg opfatter som værende uden for den normale kotyme, og ikke så meget det kontraktlige
#8(Med 0 svar)
3. september 2025 kl. 15:44
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Altså så længe Wildcard rent faktisk bruger phzy, så kan jeg ikke se de har gjort noget forkert? De har lånt en spiller ud, som de ikke skulle bruge, men har så besluttet sig for at bruge ham alligevel og har alligevel givet 9INE en måned til at finde en løsning.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.