
Rare Atom kører skraldet ud
Det er blot to måneder siden, at kinesiske Rare Atom hentede 20-årige Trash ind som afløser for den ti år ældre somebody, der på det tidspunkt blev bænket.
Men Trash fik ikke lang tid i Rare Atom-trøjen. Kort efter FISSURE Playground 1, for lidt over en måned siden, blev han nemlig bænket og henvist til rollen som udskiftningsspiller. I stedet hentede Rare Atom den 22-årige Tiger ind på holdet.
Trash nåede dog ikke at dele bænken med somebody, da han - næsten to uger forinden - allerede var blevet fritstillet. Nu er Trash også officielt en fri spiller, efter Rare Atom torsdag annoncerede hans afgang i et opslag på BiliBili.
Dermed var Trash kun en del af Rare Atom i lidt over to måneder. Man fristes til at sige, at han hurtigt blev smidt ud til skraldet.
Fristillingen påvirker dog ikke holdets startfemmer, som forbliver uændret.
Rare Atom består af:
-
Summer
-
ChildKing
-
L1haNg
-
kaze
-
Tiger
-
z8z (Coach)
Rare Atom deltager i øjeblikket i både ESL Challenger League Season 50 Asia-Pacific Cup 1 og Perfect World CS Challenge Series 1, men har ingen større turneringer på programmet i den nærmeste fremtid.