Spirit er klar til finalen i BLAST Bounty.

Spirit avancerer til Bounty-finalen på bekostning af MOUZ

Den første BLAST Bounty-finalist er fundet. Spirit sikrede sig den ene finaleplads med en sejr over MOUZ i turneringens første semifinale.

Russiske Spirit er klar til finalen i BLAST Bounty 2025 Season 2. Det står klart, efter de besejrede MOUZ i turneringens første semifinale med 2-0 samlet.

MOUZ gav ellers kamp til stregen på opgørets første map, Ancient, som var Spirits mapvalg. Her var MOUZ blandt andet foran 8-4 og 9-4 undervejs og kom også stærkt tilbage til sidst, efter Spirit havde bragt sig foran både 11-9 og 12-10.

Det lykkedes MOUZ at fremtvinge overtid, hvor stillingen stod helt lige ved 14-14, inden Spirit satte det afgørende dødsstød ind og lukkede mappet med en 16-14-sejr.

Herefter ventede MOUZ' map, Mirage, men her blev det en ensidig affære. Spirit var i fuld kontrol fra start til slut, sikrede sig en solid pauseføring på 10-2 og lukkede komfortabelt opgøret med en 13-5-sejr.

Dermed er Spirit klar til finalen i BLAST Bounty 2025 Season 2, mens MOUZ må se sig slået ud af turneringen.

MOUZ
16:00
Spirit
Odds

I finalen venter enten Vitality eller The MongolZ for Spirit. Opgøret mellem de to hold er netop blevet skudt i gang.

Følg med her:

Lørdagens semifinaler og søndagens finale ved BLAST Bounty 2025 Season 2 kan følges direkte på streamen herunder.

#1(Med 1 svar)
16. august 2025 kl. 20:34
Bantle
Hey! Et godt game fra zweih :) lad os håbe for TS at der kommer flere af dem 👍
#2(Med 0 svar)
17. august 2025 kl. 09:03
RasmusRoev
Nej. Alle andre hold end spirit skal vinde 🤪
Hellere se det gamle Heroic (græde interview hold) vinde og hunt få sin revanche end spirit der begynder at dominere 😂
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.