Liquid kunne juble efter sejren over FURIA.

Liquid overrasker og sender FURIA ud

FURIA er færdige i BLAST Bounty, efter at Liquid lidt overraskende sendte dem ud af turneringen sent lørdag aften.

Sent lørdag aften udkæmpede Liquid og FURIA en tæt dyst i den sidste af lørdagens fire ottendedelsfinaler i BLAST Bounty 2025 Season 2.

Her endte Liquid lidt overraskende med at trække det længste strå, selvom de var nede i sækken efter et stort nederlag på det første map. Holdets to canadiere, Twistzz og NAF, fik dog vendt skuden og skød Liquid videre til kvartfinalerne.

FURIA var ellers i teten fra begyndelsen på Liquids map, Mirage, hvor brasilianerne dominerede og sikrede sig en stensikker 13-4-sejr.

Næsten lige så overbevisende så det dog ud på FURIAs map, Train, men her var det Liquid, der tog styringen. Fra en smal pauseføring på 7-5 trak de fra og lukkede mappet sikkert med 13-6.

Dermed blev det aldrig for alvor tæt på de første to maps, og på det tredje og afgørende map, Dust2, var billedet stort set det samme. Efter 6-6 ved pausen satte Liquid en stærk slutspurt ind og vandt 13-7.

Liquid
2 - 1
FURIA
Alle maps
Liquid K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Canada Russel 'Twistzz' Van Dulken 43 - 35 +8 89.4 76.8% 1.20
Canada Keith 'NAF' Markovic 41 - 36 +5 86.4 71.4% 1.13
Guy 'NertZ' Iluz 43 - 38 +5 68.9 71.4% 1.13
Roland 'ultimate' Tomkowiak 29 - 35 -6 61.7 69.6% 0.88
Kamil 'siuhy' Szkaradek 28 - 38 -10 62.4 73.2% 0.84
FURIA K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Mareks 'YEKINDAR' Gaļinskis 44 - 38 +6 77.4 73.2% 1.19
Brasilien Kaike 'KSCERATO' Cerato 40 - 38 +2 89.6 73.2% 1.14
Danil 'molodoy' Golubenko 39 - 36 +3 74.4 71.4% 1.00
Brasilien Yuri 'yuurih' Santos 34 - 37 -3 70.2 71.4% 0.93
Brasilien Gabriel 'FalleN' Toledo 23 - 37 -14 49.8 67.9% 0.79

Liquid blev dermed det fjerde hold, der har spillet sig videre til LAN-finalerne på Malta, efter Astralis, Virtus.pro og Spirit.

Søndag skal de sidste fire LAN-deltagere - og dermed de resterende kvartfinalister - findes.

#1(Med 0 svar)
10. august 2025 kl. 10:42
RasmusRoev
Hvordan kan yenkindar stinke så hårdt i team vand og så spille så lækkert igen?
De har virkelig ikke formået at få ham integreret på det hold.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.