ECSTATIC. Foto: Elisa Nordic Championship 2025 - Petri Leppävuori.

ECSTATIC blandt de inviterede til lukket StarLadder-kvalifikation

Et rent dansk hold og fire danskerhold er inviteret til den lukkede kvalifikation til StarSeries Budapest 2025.

Lørdag aften annoncerede StarLadder de 16 hold, der deltager i den lukkede kvalifikation til StarSeries Budapest 2025 - og det var en glædelig annoncering set med danske øjne.

Blandt de inviterede hold finder man nemlig ét rent dansk hold, ECSTATIC, samt hele fire hold med mindst én dansker på holdkortet: NIP (Snappi og sjuush), OG (Chr1zN og nicoodoz), fnatic (blameF) og 9INE (raalz og kraghen).

I alt stiller 12 danskere dermed til start i jagten på de fire pladser, der giver adgang til hovedturneringen, StarLadder StarSeries Budapest 2025.

Ud over ECSTATIC og de fire danskerhold er også Nemiga, Iberian Soul, BIG og BetBoom blandt de inviterede. Deltagerlisten blev offentliggjort på StarLadders X-konto lørdag aften.

Følgende 16 hold deltager i StarLadder StarSeries Budapest 2025 Europe Closed Qualifier:

Danmark ECSTATIC
NIP
OG
fnatic
9INE
FUT
ENCE
Spirit Academy

BetBoom
Nemiga
PARIVISION
TNL
Passion UA
BIG
Iberian Soul
JiJieHao

Den lukkede europæiske kvalifikation til StarLadder StarSeries Budapest 2025 afvikles fra onsdag den 13. til søndag den 17. august.

Før ECSTATIC går i gang med den kvalifikation, skal de først prøve kræfter med den åbne kvalifikation til CS Asian Championships 2025.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.