Astralis skal forsøge at få revanche mod TYLOO.

Omkamp fra FISSURE-finalen: Astralis møder TYLOO

Esports World Cup begynder den 20. august i Riyadh, Saudi-Arabien.

Præcis en måned efter finalen ved FISSURE Playground 1, hvor TYLOO løb med sejren for næsen af Astralis, skal de to mandskaber mødes igen.

Esports World Cup har nemlig løftet sløret for åbningskampene ved den saudi-arabiske turnering, hvor de to hold kommer til åbne ballet mod hinanden.

Skulle det danske mandskab ende med at få sin revanche, venter en endnu sværere modstander i Vitality, der slog Astralis for nylig ved IEM Cologne.

For de andre danskeres vedkommende i de åbningskampe skal Tauson møde The MongolZ, mens TeSeS og karrigan skal spille mod henholdsvis G2 og Aurora.

Kampene ved Esports World Cup bliver afviklet som Bo3. Starttidspunktet for åbningskampene, der spilles den 20. august, er endnu ikke annonceret.

Faktaboks

Åbningskampene ved Esports World Cup:

  • Danmark Astralis vs. TYLOO

  • Vitality vs. Verden Liquid

  • NAVI vs. 3DMAX

  • GamerLegion vs. The MongolZ

  • MOUZ vs. Virtus.pro

  • G2 vs. Falcons

  • FaZe vs. Aurora

  • Spirit vs. Sverige HEROIC

#1(Med 2 svar)
8. august 2025 kl. 21:37
Udknud
Tak til ESWC for at have regler der siger at de skal bruge den nyeste ranking til seeding!
TYLOO er da klart at foretrække i første runde frem for Spirit som det var blevet hvis invitationsranglisten var brugt til Seedning.

Nu brugte man den nye liste hvor Astralis er nummer 8 af de inviterede hold og TYLOO er nr 9.
Det kan man ikke klage over når man kigger på de 7 hold der er bedst seedet i de andre matches..

Man kunne nok ikke have ønsket en sig en bedre lodtrækning.
Ikke at det bliver nemt eller noget, men det ville være rigtig godt at få minimum en win her i ESWC og nu er der da en god chance.

Og vi kan da heller ikke have at TYLOO vinder en tredje gang! Tid til revanche 💪

PS:
Det betyder til gengæld også at hvis de vinder over TYLOO så venter Vitality i anden runde formoder jeg. Men den tid den glæde 😉
#3(Med 0 svar)
8. august 2025 kl. 21:38
Bantle
Hvis først de slår Tyloo, så er vitality ingen sag 😎
#4(Med 0 svar)
8. august 2025 kl. 21:45
deadite
Enig. Før eller siden skal de jo lære at slå Vitality. Og denne turnering er lige så god som enhver anden til det :-)
#2(Med 0 svar)
8. august 2025 kl. 21:38
Bantle
Tid til at stramme balderne, bide tænderne sammen og tage en revanche!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.