
sycrone om Vitality-sejr: "Vi har arbejdet for det i lang tid"
Dust2.dk til IEM Cologne
Ottende gang var lykkens gang.
Efter at have haft problemer med at nedkæmpe Vitality igennem hele året, har sycrones MOUZ-hold omsider fået skovlen under verdens bedste hold.
Ikke særlig overraskende var det derfor også en meget glad, dansk træner, som Dust2.dk fangede kort efter 2-0-sejren blev sikret på Train.
Det føles godt. Vi har arbejdet for det i lang tid. Som jeg sagde i går; det kommer ikke an på noget overtroisk, det kommer an på evner. I dag spiller vi op til de evner, fortæller sycrone og tilføjer:
Måske vi også fanger Vitality på en lidt hård dag. Jeg føler kun, det er ropz, der virkelig kæmper imod over på den anden side. Han har rigtig mange gode runder.
I løbet af turneringen har netop Vitality været oppe og vende i flere omgange, når man har snakket med MOUZ-lejren.
Her har blandt andre sycrone nævnt, det er vigtigt, at MOUZ har to eller tre spillere, der virkelig skyder fra sig - ligesom tilfældet var det lørdag aften.
Vi er nødt til, at alle sammen levere på et højt niveau. Der er mange detaljer, der sidder i skabet i dag. Det er også nogle af de ting, som vi skal være skarpe på, når vi spiller mod dem.
Detaljerne er svære, hvis man står alene med dem. Vi skal kunne strikke det sammen i løbet af runderne. Der er stadigvæk nogle detaljer, der blev lavet fejl på, fortæller sycrone til Dust2.dk og giver eksempler på nogle runder med fejl.
Som du siger, har I nogle runder med fejl. Er det på grund af presset, I laver de her små fejl?
Der vil altid være små fejl og ting og sager. Det er Counter Strike, men man kan ikke spille det perfekt. Det er vigtigt, hvordan man reagerer derfra.
Spirit venter i finalen
Søndag aften venter donk og resten af Spirit i en Bo5-finale ved IEM Cologne, hvor det kan være svært at pege på en direkte favorit til at løfte trofæet.
Publikummet både i arenaen og derhjemme kan dog godt se frem til underholdning, da sycrone udtaler til Dust2.dkm de altid spiller tætte opgør mod Spirit.
Det bliver en mega god kamp. Jeg tror, det bliver en super fed Cologne-finale. Vi har altid tætte kampen mod Spirit, og jeg tror ikke, vi skal forvente andet i morgen, siger sycrone.
Hvad skal I gøre for at slå Spirit og donk?
Jamen, vi skal spille godt som et hold. Spirit er stærk all-around, men de har også lige lavet en udskiftning. Så vi skal spille for, at vi har 5 mand, der er mere sammenspillet som hold, fortæller han og uddyber:
Det er godt i den dybe mappool. Det er også vigtigt i en Bo5, at man kommer godt fra start og godt fra land. Selvom vi måske har en bedre mappool på 3. map, kan det være, de kan bruge momentum, og det er vigtigt, at vi får slået ned på det.