mithR og HUNDEN er enig om at Dust2 skal væk fra map poolen.

Dust2 skal ud – hvis det står til mithR og HUNDEN

Hvis det står til de to danske coaches, HUNDEN og mithR, er det Dust2, der bør være det næste map, der ryger ud af map poolen.

Det fremgår af en episode af podcasten Bootcamp, hvor de to trænere blandt andet diskuterer, hvordan tilføjelsen af Overpass, og fjernelsen af Anubis, måske påvirker dansk CS.

Overpass er et map, danskerne historisk har haft stor succes på, og det glæder Sashi-træneren HUNDEN at se det tilbage i rotationen.

Med danske briller på, så er det en succeshistorie at få Overpass tilbage, som egentlig altid har været et forholdsvis godt dansker map. Jeg har altid elsket det. Astralis har elsket det. Alle de andre danske hold, der har været der igennem tiderne, har været glade for at spille Overpass.
Flames specielt, hvor det hed "roeJpass" i gamle dage, fordi han var fuldstændig vanvittig på det. Så positivt med danske briller på. Generelt, så synes jeg heller aldrig, at Anubis fandt et sted, hvor det blev stabilt nok til, at folk kunne vinde på det hver gang, siger HUNDEN.

Selvom Overpass vender tilbage, og det i teorien styrker danske hold, peger HUNDEN på ét map som stadig står i vejen, nemlig Dust2.

Jeg synes stadigvæk, at vi står lidt i et dilemma af, at der jo stadigvæk er et til map i map poolen, hvor man tænker, at det her kan danskerne simpelthen ikke finde ud af længere, og det er Dust2. Nu ser vi Astralis spille det i går mod FURIA (IEM Cologne 2025 lower bracket-stadiet, red.). Det er jo samme historie hver gang. Man ved godt, Astralis mere eller mindre har tabt, når det bliver Dust2. Men nu kan de fjerne Dust2, og så kan de lære at spille Mirage. Og så skal det helt nok blive godt.

"Dust2 er bare det samme, og der er ikke sket noget"

Dust2 vendte tilbage til map poolen den 27. april i 2024, hvor det klassiske map erstattede Overpass. Det skifte er ifølge HUNDEN ikke passende i den nuværende udgave af spillet.

Jeg synes, det er lidt fejlkastet til det her spil her. Jeg synes ikke, det passer til CS2. Det synes jeg også, jeg har sagt mange gange. Det har jeg stået på mål for rigtig meget, at jeg synes ikke mappet, det passer til spillet med den måde, man spiller CS på den dag i dag. Så Dust2 må gerne blive fjernet. Det ville være rigtig godt for dansk CS, men jeg tvivler på det. De er jo glade for at bare tage maps tilbage, som de ikke laver en ændring på. Dust2 kommer tilbage. Ikke nogen ændringer. Overpass har der været nogle små detaljer, der er ændret lidt på høj og lidt nede i B-vand og sådan noget, men det er jo stadigvæk bare Overpass, som vi kender det.

Også den tidligere Liquid-træner mithR mener, at Dust2 burde have været skiftet ud i den seneste map rotation, men af andre grunde end HUNDEN.

Jeg elsker Anubis. Jeg er meget ærgerlig over, at det er væk fra map poolen. Jeg er glad for at Overpass er tilbage, men jeg synes jo også, at man skulle have skiftet Dust2 ud. Men ikke fordi, at dansker holdene ikke kan finde ud af at spille det, men fordi jeg synes, at Dust2 bare er det samme, og der er er ikke sket noget. Der er ikke nogen nye ting, der sker taktisk. Det er det samme map, der er kommet tilbage. Man ser, at de samme hold kører de samme taktikker.

Først tager de lower-kontrol, og så tager de kort-kontrollen, og så faker man med en B split-smoke. Hvis man har spawn til det, så tager man lang hurtigt.

Jeg synes, at Dust2 er kedeligt.

Han fremhæver Anubis som et map med en mere interessant dynamik, fordi det udfordrer den traditionelle balance mellem T og CT.

Jeg så gerne, at man fjernede Dust2, men jeg elsker jo Anubis. Jeg er jo totalt uenig i det. Jeg synes jo, at Anubis som map er genialt. Jeg synes, at det ændrer dynamikken lidt i forhold til nogle af de andre maps, med at T-siden får rigtig meget plads helt automatisk, hvilket forcer CT-siden til ligesom at skulle spille på en anderledes og lidt ukomfortabel og utraditionel måde, og det kan jeg godt lide at eksperimentere med.

Udover snak om maps, kommer mithR ind på sin tid i Liquid, og hvordan han endte med at stå som træner for Complexity til to turneringer.

Lyt til hele episoden "mithR om tiden i Liquid og Complexity" her:

#1(Med 5 svar)
4. august 2025 kl. 21:39
utilizer
Mirage og Dust2 er de bedste pug maps. Fjern hellere Train igen, som sluger ens FPS. Taktiske maps er fede nok som seer (sikkert også coach), det er bare håbløst at spille soloq på dem.
#2(Med 3 svar)
4. august 2025 kl. 22:13
Thuumes
Lugter lidt af en kommentar, fra en level 3'er på faceit, samt en som spiller på en pc fra år 2000.. 😅 Mirage og d2 bliver sikkert spillet meget i præmier, men høre dog fra venner og bekendte, at de ret tit bliver banned, lige så snart man rammer de 19-20k rating.

Ikke valve skyld der stadig løber newbs rundt...
#3(Med 2 svar)
4. august 2025 kl. 22:30
utilizer
Hvordan? Er 2700 elo på Faceit og 25k i Premier.
Min erfaring siger mig, at folk i Premier, bare banner det modstanderne er bedst på.
Siger heller ikke det er Valves skyld, men de bør jo vælge det bedste for deres forretning.
#4(Med 1 svar)
4. august 2025 kl. 23:16
Thuumes
Jeg antog bare din kommentar, kunne være fra en lvl 3er.
High elo faceit banner jo også baseret på map pool win/lose %
Dust skal væk af samme årsag som vertigo. Totalt røvsygt for dem som kigger med, faktisk også at spille den. Den samme taktik på t side fra alle hold alt efter spawns.
#6(Med 0 svar)
5. august 2025 kl. 03:00
hEnze
Jeg kunne sgu nu meget godt lide Vertigo inden de fucked det op med deres seneste skod update. Synes der var massere af plays/strats der kunne called, og generelt helt fin at kigge på som spectator lige så.

Men jeg er enig ellers. Gad sgu godt se en -dust2 +cache. Hvilket nok også er ret sandsynligt.
#5(Med 0 svar)
5. august 2025 kl. 02:58
hEnze
Du kan jo blot spille facit prem. Og fjerne eksempelvis Train fra din Q, som virkelig er ringe optimeret ingen tvivl. Altså hvad fanden skal det regne for? Det er da kun for at æde fps 😂

Jeg håber sgu ikke at VALVE vælger map pool ud fra hvad noobsne godt kan lide at spille 😅. Og jeg synes bestemt ikke at man bør fjerne Mirage. Dust2 er derimod pænt Borring. Det er et super pug map no doubt. Men så heller ikke mere end det da. Der mangler sgu noget taktisk dybte. Og det er begrænset af plays man kan lave.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.