
BLAST-genvalg: dupreeh skal være ekspert på Malta
Når finalerne ved den anden udgave af BLAST Bounty ruller over skærmene, bliver det med blandt andre Pimp og dupreeh som eksperter.
Tirsdag har BLAST nemlig løftet sløret for hele holdet, der kommer til at dække BLAST-turneringen og guide seerne igennem turneringen på Malta.
Udover Pimp og dupreeh er resten af ekspertpanelet udfyldt af Mauisnake og voo, mens Scrawny og launders samt Hugo og JustHarry er caster-duoerne.
Freya og DarfMike kommer til at klare skansen som værter på den maltesiske turnering, der løber af stablen fra den 14. til 17. august.
Genvalg
Med dupreeh blandt panelet ser det ud til, at den danske personlighed er ved at blive populær hos turneringsarrangøren BLAST.
Den tidligere Astralis- og Vitality-spiller var også en del af holdet ved majoren i Austin, der blev afviklet af BLAST, samtidigt med han var på skærmen ved BLAST Rivals tidligere på året.
Værter
-
Freya
-
DarfMike
Eksperter
-
Pimp
-
dupreeh
-
voo
-
Mauisnake
Casters
-
Scrawny
-
launders
-
Hugo
-
JustHarry
