NiKo: "I de sidste to kampe har jeg været elendig"

NiKo var især skuffet over hans eget niveau ved IEM Cologne.

Dust2.dk til IEM Cologne

NiKo kommer ikke til at løfte IEM Cologne-trofæet igen ligesom i 2023, da han og resten af Falcons på overraskende vis blev elimineret af FURIA mandag aften.

Efterfulgt af det skuffende resultat var flere af Falcons-spillerne forbi for at sætte ord på kampen. Dust2.dk fangede en tydeligt skuffet NiKo.

Det er noget lort. Jeg spillede af helvede til i hele serien, og det er nok det, der skuffer mig mest. Det er en rigtig dårlig start på sæsonen og ikke noget, vi havde forventet.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige. Lige nu er det bare skuffende. Måske har vi det bedre i morgen, måske værre. Vi er stadig et ungt hold, og vi har stadig meget arbejde foran os, men resultatet her er stadig uacceptabelt.

Ligesom TeSeS gjorde over for Dust2.dk, peger NiKo også på Mirage som mappet, hvor det gik mest galt, selvom han også erkender, at FURIA var velspillende.

Jeg er ikke helt sikker. Vi startede rigtig godt på Train, og på Mirage spillede vi også fint i første halvleg. I anden halvleg tror jeg måske, vi spillede lidt for passivt, og selvom vi havde nogle gode reads, lykkedes det os ikke at vinde runderne. De spillede også ret godt på Mirage, så props til dem.

Justering til nye roller

Med tilføjelsen af kyousuke har blandt andet NiKo ændret på sine roller og positioner. Det afspejler sig i statistikkerne, at den bosniske superstjerne stadig skal vænne sig til dem.

Ved IEM Cologne sluttede NiKo med en rating på 0.91 over syv maps. Det var dermed hans dårligste turnering siden IEM Rio i 2024, hvor han havde 0.51 efter tre maps.

Før den skal man helt tilbage til ESL One New York i 2019.

Jeg synes, de justeringer, der er blevet lavet, har fungeret ret godt for mig - i hvert fald i praccs. Men helt ærligt, i de sidste to kampe har jeg været elendig, så det er noget, jeg må tage et grundigt kig på. Måske havde jeg for høje forventninger fra starten, og det er på mig. Jeg må bare se kampene igennem og forsøge at lære og vokse af det.

#1(Med 2 svar)
28. juli 2025 kl. 22:34
TruaXGOD
Sku meget pænt af han langt om længe selv kan komme ud og sige han spiller af pis og slet ikke på det nievue vi har set fra ham før hen...

Det bedste der kunne ske for niko og falcons efter min mening vil være han snart begyndte at indse han ikke er det stjerner rifler som han var engang og måske overvejde om han skulle til at call for sit hold.
#2(Med 1 svar)
29. juli 2025 kl. 10:47
SimonM
Det kan være han ikke er det længere - men altså 7 måneder siden blev hans 2024's 4 bedste spiller.
#3(Med 0 svar)
29. juli 2025 kl. 19:20
TruaXGOD
Jojo. Men syntes virkelig ikke han har spillet op til sit gamle jeg i 2025 ihvertfald.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.