Hvor lang tid giver vi stanislaw i Wildcard?

Svingdøren fortsætter i Wildcard

stanislaw er tilbage i folden for Wildcard efter susp bænkede sig selv.

Det kan godt være, at Wildcard ikke dominerer på serveren i øjeblikket, men de har godt fat i nyhedsstrømmen.

Den amerikanske organisation har været gennem lidt af en karussel, når det kommer til spillerskift på det seneste, og nu har svingdøren taget endnu en rundtur.

Holdets tidligere IGL, stanislaw, er nu tilbage på holdkortet efter susp valgte at bænke sig selv for at søge mod nye græsgange i Europa.

stanislaw var ellers den første, sammen med svensky phzy, til at ramme bænken efter en skuffende major i Austin. Det kom efter veteranen selv meldte ud, at han overvejede sine muligheder, både i forhold til andre hold og andre roller.

Det er højst sandsynligt ikke sidste gang, vi hører fra Wildcard, da Sonic har været rygtet på vej væk fra organisationen over flere omgange. I hans seneste interview med HLTV lyder det da også til, at hans plads på holdet kun er midlertidig, indtil organisationen får sat et nyt holdkort.

Wildcard røg ud på en sidsteplads i FISSURE Playground 1.

Wildcard består nu af:

  • USA JBa

  • Sonic

  • fr3nd

  • USA Peeping

  • Canada stanislaw

  • vinS (Coach)
    --

  • Sverige phzy (Bænket)

  • Sverige susp (Bænket)

#1(Med 0 svar)
27. juli 2025 kl. 00:11
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Sashi modellen de kører.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.