
Nedturen er total for Astralis' majorbødler
Endnu et hold forlader IEM Cologne, da ukrainske B8 netop er blevet elimineret af jks og resten af det australske FlyQuest-mandskab.
Ukrainerne fik en super start på kampen, da npl og kompagni gik til pause foran med 8-4 på T-siden af opgørets første map, Dust2.
Herefter faldt korthuset dog fuldstændig sammen for det ukrainske mandskab, der efterfølgende vandt bare to runder, imens FlyQuest buldrede mod en sejr.
Heldigvis for ukrainerne var det ikke deres map, som de tabte på, hvorfor de havde en god mulighed for at udligne på det andet map, Mirage.
Atter engang gik B8 til pause i front, da holdet vandt syv runder på T-siden. Den tætte duel fortsatte gennem anden halvleg, inden B8 i den sidste runde formåede at sikre Mirage og dermed et afgørende map.
Ukrainerne fortsatte deres stærke momentum på Inferno, hvor de dominerede på T-siden, men da de så skiftede side røg alt luften af ballonen. regali var endda ved at vinde et umuligt 1v3-clutch for at afgøre kampen i den 22. runde, men B8 holdt ud og satte de sidste tre runder i den regulære spilletid på tavlen for at bringe Inferno i overtid.
Sådan endte sidste runde i den regulære spilletid
Her var momentummet fuldstændig svunget over på ukrainernes side igen og de så ud til at køre resten af de nødvendige runder ind på tavlen uden de store problemer, men så var det vexite fra FlyQuests tur til at lave et umuligt clutch for at overleve map og match point. I sidste ende lykkedes det endelig regali og kompagni at lukke mappet, som de burde have gjort i den regulære spilletid.
Imens B8 er ude af IEM Cologne, er FlyQuest derimod nu kun én sejr fra at gå videre til det næste stadie. Fredag spiller de mod enten Liquid eller FaZe om avancement.
IEM Cologne Stage 1
Den 23. til 25. juli.
Info:
-
Samtlige kampe bliver spillet som bedst-ud-af-tre.
-
For at gå videre fra IEM Colognes første stadie og slutte sig til topholdene i det andet, skal man vinde to kampe.
-
Hvis man derimod taber to kampe, er man ude af turneringen.
Stilling:
2-0 - Videre
-
GamerLegion
-
NIP
1-1
-
Virtus.pro
-
TYLOO
-
3DMAX
-
FlyQuest
0-2 - Ude
-
Complexity
-
B8
1-0
-
Astralis
-
FaZe
-
FURIA
-
Liquid
0-1
-
paiN
-
MIBR
-
BIG
-
HEROIC