Polske kisserek skifter til SINNERS.

SINNERS går internationalt med to nye spillere

Den tjekkiske organisation, SINNERS, skifter spor og går internationalt med tilgangen af to nye spillere.

SINNERS har siden deres indtræden i Counter-Strike i 2020 udelukkende haft tjekkiske og slovakiske spillere på holdkortet. Men det kapitel er nu afsluttet.

Mandag eftermiddag annoncerede den tjekkiske organisation således, at de har hentet to nye spillere - og dermed bliver holdet internationalt for første gang i dets historie.

Der er tale om den 22-årige polak kisserek, som senest spillede for KOLESIE (tidligere Rebels Gaming), og 22-årige stressarN fra Nordmakedonien, der tilslutter sig via en fri transfer. De to erstatter MoriiSko og ZEDKO, der begge blev bænket for omkring en måned siden.

Med de to nye tilføjelser vil SINNERS fremover spille under et europæisk flag i stedet for det tjekkiske.

kisserek og stressarN bliver holdkammerater med de rutinerede tjekkere SHOCK og beastik, der begge har været en del af organisationen i fem og et halvt år. Holdets femte mand er den 20-årige slovak, Pepo, der blev rykket op fra akademiholdet for et halvt år siden.

SINNERS består nu af:

  • SHOCK

  • beastik

  • Pepo

  • kisserek

  • stressarN

  • Bfull (Coach)
    --

  • Tomkeejs (Bænket)

  • MoriiSko (Bænket)

  • ZEDKO (Bænket)

Polske kisserek sikrede sig lige akkurat sejren ved Fragadelphia 19 med KOLESIE, før turen gik tilbage til Europa, hvor han nu er præsenteret som ny SINNERS-spiller.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.