Karma ramte BetBoom, ifølge HooXi

BetBoom nægtede at spille uden kasket og nogle spillere ville heller ikke give hånd til Astralis efter semifinalen.

Der virker ikke til at have været mange venlige ord mellem Astralis og BetBoom efter danskerne vandt semifinalen i FISSURE Playground 1.

Flere af de russiske spillere skulle ifølge HooXi have nægtet at give hånd eller "fist-bumpe" efter kampen, som det ellers er kotymen.

Men det er ikke den eneste grund til, at den danske kaptajn sender en stikpille afsted til BetBoom efter semifinalen, hvor han kalder sejren for en form for karma.

Astralis prøvede nemlig at få en gentlemandsaftale i stand inden kampstart om, at man ikke brugte hovedbeklædning under kampen, som det også normalt er reglen i alle de store turneringer. Grunden til at man normalt ikke må have kasket eller hue på er, at det kan gøre, at spillernes headsets ikke sidder helt tæt over ørerne, og man derved kan høre castere og publikum.

Den regel har FISSURE ikke med i deres regelsæt, og BetBoom nægtede at indgå aftalen med Astralis. Derfor kunne man se ArtFr0st spille semifinalen med kasket på.

#1(Med 0 svar)
19. juli 2025 kl. 20:42
bimse
LOL
#2(Med 1 svar)
19. juli 2025 kl. 22:22
Bantle
Haha, Hooxi gør satme meget arbejde for at vende stemningen omkring Astralis. Fra skurke til Helte, lidt ad gangen ;)
#3(Med 0 svar)
19. juli 2025 kl. 23:55
PineAppleWithCanel
Han er en vaskeægte verdensmand
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.