
Liquid slår fast: Ingen ændringer på holdet
Onsdag eftermiddag afslørede Liquid, at de havde hentet den tidligere NAVI-analyst flashie ind i varmen som holdets nye cheftræner, mens DeMars DeRover bliver assistent.
Det var ifølge Liquids manager, jokasteve, den eneste ændring på holdet, da han bekræfter over for HLTV, at de ikke skifter nogen spiller op til sæsonstarten.
Den 34-årige, amerikanske manager afslører desuden, at flashie allerede har været omkring holdet i en uges tid nu og er blevet mødt med åbne arme af spillerne.
Derfor røg NAF ikke
Et af de store emner efter Liquids skuffende sæson var NAF, som flere på de sociale medier allerede havde spået ude af Liquid efter sin ellers imponerende tid på holdet.
NAF, som har været en del af Liquid siden februar 2018, har i 2025 indtil videre snittet en rating på 0.92 og været en af spillerne, der har modtaget heftig kritik.
Således går det ikke for sig i Liquid-lejren, da jokasteve fortæller, at man har tillid til NAF og troen på, at han nok skal ramme sit typisk høje niveau.
Selvom vi alle kan anerkende, at Keith (NAF, red.) ikke har haft de bedste seks måneder, er det vigtigt at forstå hvorfor. Han har været en utrolig stabil spiller for os gennem årene. Vi tror på, at Keith kommer tilbage og finder sig bedre til rette i sin rolle denne sæson.
Han kom lidt for meget op i sit eget hoved for nylig og havde virkelig brug for en ordentlig pause efter majoren. Han har forsikret os om, at han er klar til at arbejde hårdere end nogensinde og gøre alt, hvad han kan, for at vinde og være en stærk, erfaren støtte for det her unge hold.
Om NAF og Liquid kan levere varen, får vi allerede glimter af, når holdet inden længer spiller med i den lukkede kvalifikation til ESL Pro League for europæiske hold.
Liquid er:
-
NAF
-
Twistzz
-
siuhy
-
ultimate
-
NertZ
-
flashie (Coach)