Pimp (th.) tror Spirit vinder majoren i Austin.

Pimp tror på Spirit-triumf i Austin

Har du endnu ikke fået sat dine pick'ems til majorens slutspil, så er der en smule inspiration at hente her.

Torsdag aften går det løs med majorens slutspil, og uanset om man stadig er med i kapløbet om en Diamond Coin i pick'ems-konkurrencen eller ej, så er der stadig tid til at sætte sine pick'ems til majorens sidste fase.

Grubler man stadig over hvordan man skal sætte sine pick'ems til majorens slutspil, så skal man dog ikke gruble meget længere. Dust2.dk har således samlet nogle få og skarpe pick'ems-bud, der kan bruges som inspiration.

Vi bragte en lignende artikel før starten på turneringens første, andet og tredje stadie, men med de mangle overraskelser, især i andet - og til dels også i tredje stadie - så er det de færreste, der stadig er i spil til at sikre en Diamond Coin.

Forud for majorens tredje stadie var der enorm tiltro til Vitality. De fleste havde Vitality til at gå videre 3-0, men et nederlag til Legacy satte en stopper for det. Spirit og FURIA endte med at gå 3-0 samlet.

Trods nederlaget til Legacy, så gjorde Vitality alligevel rent bord i deres eftefølgende tre kampe, hvor de kun gav i alt 20 runder væk. Det, sammenholdt med deres dominans hidtil i 2025, gør dem til favoritter til at vinde majoren, men kigger man rundt omkring på diverse pick'ems, så er Vitality ikke nødvendigvis de største favoritter.

Den danske ekspert, Pimp, har for eksempel ikke Vitality som vinder af majoren i Austin. Han tror i stedet på russiske Spirit.

Pimps pick'ems til slutspillet ser således ud:

GamerLegions træner, ash, er helt enig med Pimp. Han tror ligeledes på FURIA, FaZe, Vitality og Spirit i kvartfinalerne, ligesom han tror FaZe og Spirit går i finalen, hvor Spirit ender som vinder.

Det forklarer cheftræneren i denne video:

Én, der ikke tror Spirit vinder majoren - og end ikke når finalen - er casteren launders. Han tror i stedet på FaZe som vinder af majoren, med en finalesejr over Vitality.

Se launders' pick'ems her.

X-brugeren TheCSTimes har samlet en lang række pick'ems fra forskellige eksperter og CS-personligheder, heriblandt nicoodoz, der har The MongolZ til at gå hele vejen.

Hvis du allerede har dine pick'ems på plads, og de er låst, så smid dem gerne i en kommentar!

Fortæl os hvem du tror på i slutspillet, og fortæl os endelig også, hvis du fortsat er med i jagten på en Diamond Coin.

Husk derudover, at du stadig kan nå at sætte dit fantasy-hold og blive en del af Dust2.dks fantasy-liga for majorens slutspil.

Det kan du læse mere om lige her.

#1(Med 0 svar)
19. juni 2025 kl. 11:22
TubbyGold
Pimp hvis du læser med her så får du lige et Einstein citat: “The intellect has powerful muscles, but no personality. It cannot lead; it can only serve.”
#2(Med 0 svar)
19. juni 2025 kl. 11:24
Shyde
Jeg har samme pick'ems som Pimp, bare med Vitality som vinder af majoren istedet. :) Diamond Badge bliver det dog ikke til, men guld er også fint. 😊 så kommer der nogle overraskelser, så er det da også fee'! :3
#3(Med 0 svar)
19. juni 2025 kl. 11:27
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Jeg opfordrer alle til med diamond coin efter finalen til lige at tage et screenshot og skrive en kommentar herinde
#4(Med 1 svar)
19. juni 2025 kl. 13:56
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
MongolZ vinder.
#5(Med 0 svar)
19. juni 2025 kl. 14:18
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Der kan dig og nicoodoz hurtigt blive enige! :-D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.