Onsdag aften blev der dystet om pladserne i 3. og 4. division.

Linx Legacy HP spiller sig i AceZone 2. division

Få det fulde overblik over resultaterne fra tredje spilledag i POWER Ligaens relegation.

Dust2tv havde k7rics på mikrofonen under aftenens dramatiske opgør, der så begge mandskaber fra de lavere divisioner skyde sig opad i hierakiet.

Først på programmet var opgøret mellem CEPTER 3. division C-mandskabet, CsCapri og 4. division B-holdet, Vilde Bombay.

Her leverede Havtorn fra Vilde Bombay et flot ace i en 1v4, der skubbede momentummet i kattenes favør, der ikke tabte en eneste runde på T-siden af Anubis, som de vandt 13-8.

Vilde Bombay tabte deres eget map pick, Mirage, med 13-5, men rykkede op i 3. division efter en 13-10 sejr på Nuke.

For at gøre resultaterne mere overskuelige, er holdet i den højere division end sin modstander skrevet først - til venstre - i kampresultaterne, akkurat som det fremgår herunder.

AceZone 3. division - Relegation:

  • Danmark CsCapri 1 - 2 Danmark Vilde Bombay

  • Danmark Multihunters 2 - 0 Danmark Frozen Ducks

  • Danmark Unsigned Puggers 0 - 2 Danmark snö bros.

  • Danmark Enable 2 - 0 Danmark Aab Ignite

Losset ned i 3. division

Næste kamp, der blev vist på Dust2tv, var mellem friends project fra AceZone 2. division B og Linx Legacy HP fra CEPTER 3. division A. Her skulle det endnu en gang blive mandskabet fra den lavere division, der sejrede.

Linx Legacy HP startede ud med en sejr på friends projects map pick, Mirage med 13-8, takket være 22 kills fra både Davud og BorzSE. På Dust2 fik friends project udlignet, hvor raoz svang stokken. I runde fire stod han flot alene på B mod et split og skød 4 og holdte sig i live.

friends project kom dog bagud 4-8 ved halvlegen, men tabte kun én runde på T-siden og vandt 13-9. Kampen skulle afgøres på Nuke, hvor AceZone 2.divisions mandskabet ikke kunne stoppe Linx Legacy HPs momentum på T-siden.

Med en 13-7 og samlet 2-1 sejr rykker Linx Legacy HP op fra CEPTER 3.division A, mens friends project rykker ned fra AceZone 2.division B.

AceZone 2. division - Relegation:

  • Danmark Friends Project 1 - 2 Danmark Linx Legacy HP

  • Danmark LUX Esport 2 - 1 Danmark Sørby Brutal

  • Danmark Hedensted x SERA Talent 1 - 2 Danmark Unsigned Fraggers

Pogge var endnu en gang på pletten for Unsigned Fraggers, med 60 kills, da de skød sig til AceZone 2. division efter sejren over Hedensted x SERA Talent, der samtidigt skal en tur ned i CEPTER 3. division.

Der mangler dog en enkelt kamp før hele sæsonen kan konkluderes, da GOGO og Sorte Dannebrog har ekslusivt fået lov til at spille deres afgørende kamp på en torsdag.

Hvis du vil have det store overblik, over hvordan alle relegation kampene er gået, kan du se det på Toornament lige her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.