Senzu bar MongolZ på sine skuldre.

EFTER FEMDOBBELT OVERTID: MONGOLZ KLAR TIL SLUTSPILLET

Senzu bar sit hold på ryggen i The MongolZ' sejr over G2.

The MongolZ har skudt sig videre til majorens slutspil efter sejren over G2. En pligtsejr, hvis man tænker på, at der allerede inden majoren, blev bekræftet ændringer hos det internationale mandskab. Men det skulle blive noget af et marathon-opgør.

Kampen startede på MongolZ' map pick, Ancient. Her skulle Asiens bedste hold kæmpe sig tilbage fra G2s 6-4 føring, og det gjorde de med stil. Med ni runder i træk fik The MongolZ vundet sit eget map pick 13-6, på trods af HeavyGods bedste indsats.

Derefter skulle vi til G2s map pick, og der så det internationale mandskab bedst ud, lige indtil det handlede om at lukke kampen. Efter G2 hurtigt nåede 11 runder, gik de i stå og lod The MongolZ komme tilbage i kampen gennem gentagne kort-executes.

Senzu-show og flotte highlights

Under hele Dust2 var Senzu brandvarm og bar nærmest alene hele MongolZ på ryggen. Den mongolske superstjerne fik hele 21 kills på bare første halvleg. Desværre for Senzu, var der ikke meget opbakning at hente fra hans holdkammerater.

Dust2 bød desuden på en fantastisk shox-esque 1v4 clutch fra malbsMd, og HeavyGod, der forsøgte at matche Senzus output. Senzu ramte sin 30-bomb med et vildt 3k i en speciel runde, hvor bomben blev plantet med alle 10 spillere i live.

Senzu var igen afgørende med et 3k og 1v1 clutch, da MongolZ fik udlignet til 11-11. Kampen skulle dog afgøres i overtid. Ikke bare i én, men femdobbelt overtid.

HeavyGod nåede 47 kills, mens Senzu nåede op på hele 56 kills. Overtiden bød på endnu flere store plays, såsom en 2v5 fra HeavyGod og huNter- og en 3v5 til 24-24 på B-sitet, der sikrede den femte overtid og holdte G2 inde i kampen.

I runde 51 havde bLitz dog fået nok og pushede mid helt alene og skød fire G2-spillere. Kort efter sikrede MongolZ sig matchpoint og lukkede den på første forsøg. Ingen seksdobbelt overtid i denne omgang.

The MongolZ
2 - 0
G2
Alle maps
The MongolZ K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Azbayar 'Senzu' Munkhbold 66 - 47 +19 96.6 81.9% 1.45
Usukhbayar '910' Banzragch 54 - 44 +10 72.6 69.4% 1.14
Garidmagnai 'bLitz' Byambasuren 56 - 51 +5 89.9 69.4% 1.12
Ayush 'mzinho' Batbold 43 - 54 -11 73.2 70.8% 0.95
Sodbayar 'Techno' Munkhbold 34 - 48 -14 54.4 66.7% 0.81
G2 K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Nikita 'HeavyGod' Martynenko 65 - 48 +17 94.7 73.6% 1.32
Guatemala Mario 'malbsMd' Samayoa 51 - 55 -4 88.8 68.1% 1.10
Nemanja 'huNter-' Kovač 57 - 49 +8 75.9 76.4% 1.09
Olek 'hades' Miskiewicz 34 - 53 -19 62.1 66.7% 0.82
Janusz 'Snax' Pogorzelski 33 - 52 -19 56.5 66.7% 0.73

The MongolZ er dermed klar til slutspillet mens G2 må rejse hjem og genopbygge.

Faktaboks

Swiss-stillingen i majorens tredje stadie:

3-0

  • Spirit

  • Brasilien FURIA

3-1

  • NAVI

  • FaZe

  • Vitality

3-2

  • MOUZ

  • The MongolZ

2-2

  • Virtus.pro

  • Brasilien paiN

2-3

  • Brasilien Legacy

  • G2

1-3

  • Aurora

  • 3DMAX

  • Lynn Vision

0-3

  • Nemiga

  • Verden Liquid

#1(Med 0 svar)
15. juni 2025 kl. 23:16
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
🙌🏼
#2(Med 0 svar)
16. juni 2025 kl. 03:11
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
-19 kurwa
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.