
PASSION UA VINDER GLITCHED MASTERS 2025
Passion UA kan nu kalde sig selv for vinderne af Glitched Masters 2025 i Jönköping, efter deres 2-0 sejr i finalen over blameF og fnatic.
Ukrainerne har spillet uafbrudt siden klokken 10:00 og vundet hele fire BO3-opgør i løbet af søndagen, inden de kunne kalde sig mestre i Jönköping.
Kampen startede på Inferno, der var fnatics map pick, hvor det internationale mandskab også startede med at vinde pistolrunden og den efterfølgende runde. Passion UA vandt dog syv runder i træk derefter, inden fnatic reducerede til en 7-5 halvleg.
Anden halvleg blev en sand neglebider, hvor begge hold tog seks runder hver, men Passion UA blev de endelige sejrsherrer.
Derefter skulle vi på Train, hvor ukrainerne tog momentummet med sig. De kom foran med hele 8-0, inden fnatic kom på tavlen.
Til sidst kunne de to tidligere Passion UA-spillere, fear og jambo, se sig slået af den nye version af deres gamle hold i Glitched Masters 2025-finalen. Det ukrainske hold endte med at vinde 13-9 på Train.
Passion UA tager ikke bare vigtige VRS-point med sig hjem, men også lige knap 50.000 kroner, mens fnatic må nøjes med sølv og 20.000 kroner.
Plads- og præmiefordeling ved Glitched Masters 2025:
-
1.
Passion UA - 48.000 kroner
-
2.
fnatic - 20.000 kroner
-
3.
9INE - 17.000 kroner
-
4.
ECSTATIC - 10.000 kroner
-
5.-6.
NIP - 4.000 kroner
-
5.-6.
Alliance - 4.000 kroner
-
7.-8.
TNL - 2.000 kroner
-
7.-8.
Sashi - 2.000 kroner
-
9.-12.
Metizport
-
9.-12.
Johnny Speeds
-
9.-12.
WildLotus
-
9.-12.
Preasy
-
13.-16.
Phantom
-
13.-16.
EYEBALLERS
-
13.-16.
Sangal
-
13.-16.
Tricked