
Sashi ude - ECSTATIC videre
Dagen er ovre for holdene ved Glitched Masters i Sverige, efter de to sidste kampe i lowerbracket er færdigspillet med blandede danske resultater.
Imens ECSTATIC har spillet sig videre med en sejr over ukrainske TNL, er Sashi-mandskabet derimod elimineret efter nederlag til Passion UA.
ECSTATIC startede ellers sit opgør med et nederlag på Anubis med cifrene 9-13, hvorefter den stod på to vundne maps med cifrene 13-9 og 13-10.
Det var derimod en helt anden snak for Sashi, der blev braget af ukrainerne fra Passion UA. Danskerne tabte det første opgør med hele 3-13 og derefter det andet med 13-8.
Søndag skal ECSTATIC møde NIP i lowerbracket-semifinalen, mens Passion UA møder Alliance i den anden semifinale. Oppe i upperbracket-finalen skal 9INE møde fnatic.