
Højdepunkter: Tre skarpe fra finaledagen
Det blev højest overraskende det unge Prestige-mandskab, der løftede trofæet ved POWER Ligaens LAN-finaler i Odense, da der blev sat punktum ved sæson 29.
Prestige havde allerede inden LAN-finalerne sikret sig en plads direkte i den helt store finale. De spillede sig direkte i finalen i LAN-finalerne ved at slå Linx Legacy og Preasy X Volt, den 5. juni, i slutspillets indledende kampe.
Forud for slutspillet havde det unge Prestige-mandskab sågar også vundet grundspillet i POWER Ligaens øverste og bedste række.
Lørdagens LAN-finaler i Odense blev skudt i gang med slutspillets consolidation-finale, som stod mellem Preasy X Volt og MASONIC. Her endte Preasy X Volt med at sikre sig den anden og sidste finaleplads.
Preasy X Volt besejrede MASONIC med 2-0 samlet. På det første map endte det med en overtidssejr på 19-17 til Preasy X Volt, inden de sikrede sig finalepladsen med en sikker 13-2-sejr på map nummer to.
Undervejs i opgøret leverede MASONICs Noruyp denne flotte aktion:
Det var dog ikke nok for Noryup og MASONIC, der altså endte med at tabe både runden, mappet og opgøret. Noruyp var i øvrigt kampens bedste spiller for MASONIC, om end han kæmpede forgæves.
Set over hele sæsonen har Noruyp endvidere været MASONICs klart bedste spiller, og han havde en stor andel i, at de nåede videre til slutspillet og LAN-finalerne.
Preasy X Volt mod MASONIC i tal:

Flere højdepunkter og statistikker fra mødet mellem Preasy X Volt og MASONIC kan findes lige her.
NickyB blev helten
Med sejren over MASONIC spillede Preasy X Volt sig altså videre til finalen, hvor de dog kom til kort mod Prestige.
Også selvom Preasy X Volt lagde bedst fra land i finalen med en overtidssejr på Prestiges map, Inferno.
Prestige startede sløvt på Inferno, men kom stærkt igen efter sidebyttet, startende med den anden pistolrunde, hvor den senere MVP i sæson 29 - NickyB - diskede op med denne aktion:
Netop NickyB har været flyvende gennem hele sæsonen. Og finalen var ingen undtagelse. Han var finalens bedste spiller, og sammeholdt med de flotte præstationer og tal han i forvejen også havde leveret op til finalen, så fik han fortjent overrakt MVP-medaljen efter finalen var overstået.
NickyBs holdkammerat, Mol011, har ligeledes været afgørende for Prestige i løbet af sæsonen, og inden finalen var han ligeledes en kanditat til MVP-titlen. I finalen leverede Mol011 også flere flotte højdepunkter, heriblandt dette ace på det tredje og afgørende map, Train:
Finalen endte med en samlet 2-1-sejr til Prestige. Det første map gik til Preasy X Volt, inden NickyB, Mol011 og holdkammeraterne satte det hele på plads med en 13-5- og en 13-7-sejr på andet og tredje map.
Prestige mod Preasy X Volt i tal:

Flere højdepunkter og statistikker fra finaleopgøret mellem Prestige og Preasy X Volt kan findes lige her.
Har du lyst til at dykke nærmere ned i statistikkerne fra POWER Ligaens Sæson 29, så kan du gøre det lige her i vores performance center.