
fnatic nærmer sig finalen i Sverige efter sejr mod NIP
Finalen ved Glitched Masters kommer som minimum til at have én dansker på serveren, efter blameF og fnatic samt kraghen, raalz og 9INE er klar til upperbracket-finalen.
fnatic-mandskabet sikrede sig en plads efter en 2-0-sejr over Snappi, sjuush og resten af NIP, mens 9INE vandt over Alliance i sin semifinale.
Opgøret mellem fnatic og NIP blev skudt i gang på Ancient, hvor holdene var meget lige ved pausen, da kun to runder skilte holdene ad. Efter sideksiftet tog fnatic fuldstændig over ved at vinde seks ud af syv runder.
NIP var tæt på at svare igen på Train og sikre et tredje map, men i den 24. og sidste runde sørgede fnatic for, at det var dem, der skulle en tur i upperbracket-finalen.
Sikker sejr for 9INE
9INE-danskerne skulle møde hjemmebaneholdet i form af Alliance i sin upperbracket-semifinale.
Her var der også tale om en tæt første halvleg mellem holdene, men atter engang var der niveauforskel efter pausen, da 9INE vandt sikkert med 13-5.
Det var den præcis samme historie på Dust2, hvor 9INE var foran med to runder ved pausen. Efter pausen vandt raalz' tropper seks ud af syv runder og dermed mappet.
Vinderen af fnatic og 9INE, som mødes søndag formiddag, er videre til finalen ved Glitched Masters i Sverige.